Nok er Mogens Jensen kendt, men mest for sit mangeårige engagement i kulturpolitikken og som en af sit partis næstformænd, men hvad angår udviklingssamarbejde, var han et forholdsvis ubeskrevet blad. Så hvad var der i vente?
Og hvad betyder det, at en dansk udviklingsminister for første gang også skal passe posten som handelsminister?
Nogle jublede over signalet om, at der nu skal gøres en mere systematisk indsats for, at også danske erhvervs- og handels-interesser skal nyde godt af de milliarder, Danmark hvert år giver i udviklings-bistand.
Mange andre var skeptiske: Skal det nu være hensynet til danske firmaer og ikke hensynet til de fattige, der skal være styrende for det danske udviklings-samarbejde?
Kamp mod fattigdom og nød
Så spørgsmålene stod i kø, da Mogens Jensen i sidste uge var til en slags eksamen i u-landsbaglandet ved et offentligt møde den 3. april arrangeret af Ulandsfagligt Selskab under Ingeniørforeningen.
Godt 60 – alle fra u-landsmiljøet – var mødt op for at møde den nye minister i et forum, som Christiansborg-journalisterne ikke dyrker.
Det giver mulighed for en uformel dialog, hvor ministeren – hvis han tør og evner det – kan abstrahere fra de talepapirer, en minister ellers udstyres med.
Og Mogens Jensen greb muligheden og kom med en række personlige og politiske meldinger, der gjorde deltagerne lidt klogere på, hvad han vil som udviklingsminister.
”Jeg er ikke ekspert i udviklingsbistand,” understregede den 50-årige politiker fra starten.
Til gengæld meldte han klart ud om de værdier, han som dansker og socialdemokrat, rundet af fagbevægelsen, baserer sit politiske virke på, og som også vil ligge til grund for hans indsats som udviklingsminister.
Hvad er det så for værdier? Ja, det er ikke mindst kampen mod fattigdom og nød.
Mogens Jensen beskrev dét at tage vare på mennesker i nød som en af de fineste ting i den kristne kulturarv. Derfor skal der ikke skæres i bistanden.
Tværtimod skal den op, når tiden er til det, sagde han og beklagede, at omsorgen for verdens fattige ikke længere prioriteres så højt blandt borgerlige politikere i Danmark.
Støtte bedre arbejdsvilkår
En anden værdi, Mogens Jensen sætter højt, er kampen imod ulighed, og han varslede, at Danmark vil kæmpe for at sikre, at kampen mod ulighed bliver en vigtig del af de nye globale mål, der skal afløse 2015 Målene.
Og så vil Mogens Jensen – også som gammel fagforeningsmand – give de gode danske erfaringer med trepartsforhandlinger på arbejdsmarkedet videre.
”Det er et område, hvor jeg gerne vil nå at sætte mit aftryk som minister,” sagde han og bebudede, at han vil kombinere sit virke som handelsminister med at fremme danske erhvervsinteresser med sit virke som udviklingsminister ved at støtte trepartsforhandlinger, bedre arbejdsvilkår og overholdelse af ILO-konventionerne.
Noget, han allerede samme dag tog fat på med en ekstrabevilling til Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, på 25 mio. kr.
De skal bl.a. sikre bedre arbejdsmiljøforhold i tekstil- og beklædningsindustrien efter katastrofen i Bangladesh i april 2013, hvor fabriksbygningen Rana Plaza styrtede sammen, og 1.134 mennesker mistede livet.
Mogens Jensen varslede en ekstra indsats for at fremme erhvervsfaglige uddannelser, også et område, ”hvor Danmark har noget at byde på”, og så understregede han, at det øgede fokus på at fremme danske erhvervsinteresserer i u-landene ikke er udtryk for en ændring af den danske udviklingspolitik.
”Det er u-landene, der har udviklet sig, så de nu efterspørger de ting, danske virksomheder kan levere”.
Solidt værdipolitisk fundament
I de første måneder som minister har det været Mogens Jensens protester på rejsen til Uganda mod landets nye lov imod homoseksuelle, der har skaffet ham mest omtale.
Han bragte selv spørgsmålet på bane og understregede igen sin værdipolitiske tilgang til spørgsmålet:
”Vi skal stå fast på vore værdier og holde vore partnere fast på de værdier, de selv har vedtaget i deres grundlov og tilsluttet sig i internationale konventioner. Men vi skal gøre det på en pragmatisk måde,” understregede ministeren.
Han fortalte, at han ser frem til at placere kulturen mere centralt i udviklingssamarbejdet, men at der i øvrigt ikke er store ændringer på vej i udviklingspolitikken.
Mogens Jensen er tilfreds med den overordnede strategi, hans forgænger, Christian Friis Bach (R), fik opbakning til fra samtlige partier i Folketinget i 2012.
Så efter nogle hektiske år med en lind strøm af nye strategier kan de hårdt prøvede embedsfolk i udenrigsministeriet se frem til noget mere ro på den front.
De kan formentlig også se frem til en minister, der vil blande sig knapt så meget i den tekniske del af bistanden som sin forgænger, der netop kom til ministerposten som ekspert, og som formåede at lokke mere end 200 deltagere, da han for godt tre år siden var til sin eksamen i Ulandsfagligt Selskab, selv om han i forvejen var kendt i udviklingsmiljøet. Eller måske fordi han var det.
Det var noget overraskende, at ikke flere benyttede lejligheden til at møde den nye minister, de kender så lidt til.
De, der gjorde, fik indtrykket af en person, der går til sin nye post med en god portion ydmyghed, men også med et solidt værdipolitisk fundament og med vilje til dialog.
”Jeg hører til den gruppe af politikere, man kan kalde politikere uden grænser,” som ministeren bemærkede.
Jesper Heldgaard er free lance journalist med u-landsforhold som speciale.
