Ny nr. 2 i Sex & Samfund

Tania Dethlefsen


Foto: Sex & Samfund
Forfatter billede

Tania Dethlefsen er desuden udnævnt af udenrigsminister Kristian Jensen (V) til næstformand i Udviklingspolitisk Råd. Rådet yder løbende rådgivning af og har strategisk dialog med den ansvarlige minister for udviklingsbistanden om det internationale udviklingsarbejde.

Mere om Rådet på

http://u-landsnyt.dk/nyhed/30-11-12/friis-bachs-nye-udviklingspolitiske-r-d-tr-der-nu

Hun har siden 2008 været international chef i Sex & Samfund og er forperson for EuroNGOs, et europæisk netværk af 36 NGOer samt medlem af den danske Women Deliver Komité.
 
43-årige Tania Dethlefsen har en kandidatgrad i psykologi og kommunikation. Mere om hende på

http://u-landsnyt.dk/navnenyt/nyt-job/sex-samfund-faar-ny-international-chef

Hun sidder desuden med i forberedelseskomiteen for en københavnerbegivenhed senere i 2016.

Hvert tredje år holder den internationale NGO, Women Deliver, en stor international konference, hvor kvinder og pigers sundhed og rettigheder er i fokus.

København er udvalgt som værtsby for den næste internationale konference, der vil finde sted den 17.-19. maj i Bella Center på Amager. Konferencen forventes at samle op mod 5.000 beslutningstagere, aktivister og organisationsfolk.

Deltagerne vil have mulighed for både at lære og dele viden og erfaring samt netværke og udbygge samarbejder – og derved styrke den globale indsats for kvinders adgang til bl.a. sundhedsklinikker, prævention og hjælp i forbindelse med graviditet og fødsler.

Mere på

http://u-landsnyt.dk/nyhed/06-03-15/kvindekonference-komite-begynder-arbejdet

Blev rammeorganisation i 2014

Sex & Samfunds internationale arbejde er vokset markant de seneste år og i 2014 blev NGOen en af de nu 17 rammeorganisationer, dvs særligt tætte samarbejdspartnere for Danida i u-landsvirket.

Mere om foreningens internationale arbejde på

http://www.sexogsamfund.dk/sex-samfund/vores-arbejde/internationalt-arbejde.aspx

Sex & Samfund med Bjarne B. Christensen i generalsekretær-stolen kan tillige fejre sit 60 års jubilæum i 2016 og arbejder nationalt og internationalt for seksuelle og reproduktive rettigheder.

Organisationen kæmper for alles ret til at træffe frie og informerede valg om seksualitet og reproduktion uden at blive diskrimineret, hedder det.

Man er samtidig det danske medlem af International Planned Parenthood Federation (den internationale organisation for Familieplanlægning) og har søsterorganisationer i 152 lande.