Columbus-prisen er indstiftet af FALS, Samfundsfagslærerne i Gymnasiet og HF samt Forlaget Columbus.
Prisen tildeles personer eller institutioner, "der i den offentlige debat holder fast i ideerne om demokrati, ægte politisk engagement og betydningen af saglige argumenter – og som derved gør det spændende at være lærer i samfundsfag," som det fremgår på Forlaget Columbus' hjemmeside.
Den 37-årige reporter har en bachelor i journalistik fra Syddansk Universitet og bl.a. arbejdet som journalist på DR og TV 2. Han har lavet flere dokumentarer og beskæftiger sig især med krigene i Syrien og Afghanistan samt kriminelle miljøer i Danmark.
I 2013 fik han Kristian Dahls Mindelegat for sin fritstående dækning af krigen i Afghanistan med udgangspunkt i afghanernes oplevelse af den blodige og langvarige konflikt.
Samme år modtog den dansk-afghanske mediearbejder også danske globale journalisters hæder, Nairobiprisen – se mere på https://globalnyt.dk/content/nagieb-khaja-far-arets-nairobi-pris