Vil du vide mere om planters vækst under forskellige klimaforhold ude eller inde? Så henvend dig til Carl-Otto Ottosen.
Han har i mere end 30 år forsket i netop dette emne og er nu udnævnt til professor. Den erfarne forsker fortsætter dermed sin karriere i vante rammer på universitets afdeling i Årslev syd for Odense, hvor han har haft sin gang siden 1984.
“Jeg er meget glad for min nye titel, og selv om mine arbejdsopgaver ikke ændrer sig markant, kan det åbne nye døre i det internationale forskningsmiljø”, siger Carl-Otto Ottosen.
Den nyudnævnte professors forskning kan inddeles i to søjler.
I den ene søjle har Carl-Otto Ottosen beskæftiget sig meget med grundforskning og især arbejdet med genetiske forskelle i planters reaktion på klimaændringer (fænotyping) – altid med planters fotosyntesereaktioner som omdrejningspunkt.
I den anden søjle har anvendt forskning været en hjørnesten i karrieren med rødder tilbage til dengang, forskningscentret i Årslev hørte under Danmarks JordbrugsForskning.
Gartnerierne har traditionelt haft et meget stort energiforbrug – og den erfarne forsker har været med til at skabe grundlag for dynamisk klimastyring i væksthuse – også kaldet IntelliGrow.
Ved optimal styring af såvel varme som lys kan virksomhederne spare mange ressourcer, og flere af de programmer, Carl-Otto Ottosen har været med til at udvikle, bliver i vid udstrækning brugt i erhvervet.
Det er en medvirkende faktor til, at danske gartneriers energiforbrug er reduceret mere end de udenlandske konkurrenters.
Pædagogisk dialog er vejen frem
Men sådan har det ikke altid været. Der er sket meget – ikke kun med klimaet – siden Carl-Otto Ottosen indledte sin karriere. Omverdenens fokus på klodens ressourceknaphed er vokset betragteligt:
“Da vi lavede de første pilotforsøg med energibesparelse, var det ikke noget, gartnerierne havde fokus på. De interesserede sig faktisk ikke for at spare på ressourcerne. Det er helt anderledes nu, da vi i forskningsprojekterne samarbejder med de store danske gartnerier”, forklarer Carl-Otto Ottosen.
Han tilføjer, at Aarhus Universitet i Årslevs store force er, at man råder over moderne klimakamre, væksthuse og avanceret måleudstyr – foruden dygtige medarbejdere. Her kan forskerne afprøve nye ideer og tiltag i lille skala, og når gartnerne ser, hvordan det går, tør de godt afprøve det i stor skala.
Det internationale perspektiv
Men den nyudnævnte professor har ikke kun blikket rettet mod danske breddegrader. Carl-Otto Ottosen bruger op mod halvdelen af sin arbejdstid på internationalt forskningssamarbejde.
Han har således undervist i Kina og rejst i de dele af verden, hvor man helt konkret oplever de klimaændringer, som danske forskere kun kan modellere i klimakamrene.
Næste eksotiske forsøg bliver med genotyper af den sydafrikanske Rooibos-the, hvor formålet er at finde mere tolerante sorter.
Privat bor Carl-Otto Ottosen i højskolebyen Ryslinge på Sydfyn sammen med sin kone, biolog og lektor ved Københavns Universitet, Eva Rosenqvist, – og har således ikke langt til arbejdspladsen i Årslev.
I fritiden ynder han at gå i haven og leverer som freelancefotograf billeder til Scanpix.
Carl-Otto Ottosen ventes at holde tiltrædelsesforelæsning i januar.
