Ny programkoordinator hos SOS Børnebyerne

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

SOS Børnebyernes danske aflægger udvider sin afdeling for Program & Partnerskaber med endnu en medarbejder.

Lene Godiksen er 1. marts 2012 ansat som programkoordinator og får bl.a. ansvar for flere af organisationens danske projekter og programmer i Afrika.

Hun bliver også tovholder på SOS Børnebyernes nye programpolitik og får ansvaret for danske projekter i Elfenbenskysten, Tanzania og Etiopien.

Arbejdet med Tanzania er ikke nyt for 45-årige Lene Godiksen, som boede to-et-halvt år i det store østafrikanske land, da hun var udstationeret for Mellemfolkeligt Samvirke 2005-2007.

Her rådgav hun en miljøorganisation om organisationsudvikling, fund-raising og fortalervirksomhed og lærte sig samtidig swahili. Før og efter opholdet i Tanzania arbejdede hun i udvekslingsorganisationen AFS Interkultur som programchef.

Oprindeligt er Lene Godiksen cand.mag i italiensk og kvindestudier, men hun har altid haft interesse for arbejdet i store internationale organisationer og har et stort kendskab til Afrika. Før AFS boede hun tre år i Zimbabwe, hvor hun arbejdede med uddannelse i en lokalorganisation.

SOS Børnebyerne har i dag over 80 dansk-finansierede programmer hovedsagelig i Afrika, men også i Asien, Østeuropa og Latinamerika.

Internationalt set arbejder man i 133 lande og hjælper to millioner mennesker gennem SOS-børnebyer, skoler, socialcentre, læge-klinikker og nødhjælpsprogrammer, hedder det.