Ny rapport: Global opvarmning kan udrydde halvdelen af arterne i klodens naturperler

ea000c5c-a254-4c42-8d31-d94fd013f607
Thomas Jazrawi

7 DYR, SOM KLIMAFORANDRINGERNE VIL RAMME HÅRDT

1. Afrikansk elefant

Elefanter drikker mellem 150-300 liter vand om dagen og bruger desuden vand til at bade og køle ned. Varmere temperaturer vil føre til hyppigere og længere tørkeperioder, som vil gå ud over elefanternes mulighed for at finde vand og mad.

2. Panda

Forskerne mener, at klimaforandringerne vil ødelægge en tredjedel af pandaens bambusskove. Når pandaens levesteder bliver varmere, vil den bambus, som pandaen er livsafhængig af, nemlig udtørre. Hvis pandaen søger mod højere og koldere regioner, bliver det svært for den at finde nok føde.

3. Havskildpadde

Klimaforandringerne kan få fatale følger for havskildpadderne i mange stadier af deres liv. Fx bestemmes babyskildpaddernes køn af, hvilken temperatur æggene har, når de udklækkes. Jo varmere sandet er på ynglestrandene, desto flere hun-unger resulterer det i. Det skaber en kønsubalance, som sætter bestandens overlevelse i fare.

4. Orangutang

Orangutangens levesteder på Sumatra og Borneo er allerede hårdt presset af skovfældning. Klimaforandringerne lægger ekstra pres på skovene, fordi de skaber flere oversvømmelser og jordskred og længere tørkeperioder. Tørke er en hyppig årsag til skovbrande, som de langsomt bevægende menneskeaber hurtigt bliver fanget i.

5. Sneleopard

Der er kun 4.000-6.000 sneleoparder tilbage i verden. Det sjældne kattedyr lever på Himalayas høje bjergtinder. Klimaforandringerne vil minimere sneleopardens habitat med 20 procent, fordi de højere temperaturer vil flytte trægrænserne længere op ad bjergskråningerne og motivere mennesker til at dyrke landbrug på det, som før var sneleopardens territorium.

6. Tiger

En af verdens største tigerbestande lever i den store mangroveskov Sundarbans i Bangladesh og Indien. Men stigende vandstande er ved at ødelægge mangroveskoven, og 96 % af tigernes ynglesteder vil forsvinde.

7. Isbjørn

Isbjørnen er blevet symbolet på klimaforandringernes konsekvenser – og med rette. I Arktis er temperaturen de seneste 50 år steget mere end dobbelt så hurtigt som i resten af verden. Isbjørnen er dybt afhængig af havis – forsvinder den, forsvinder deres mulighed for at finde føde også. Hver tredje isbjørn forventes at være forsvundet i år 2050.

Kilde: WWF

Halvdelen af arterne i verdens vigtigste naturområder kan være væk i løbet af 2080’erne, hvis vi fortsætter med at udlede lige så mange drivhusgasser som i dag.

Det skriver WWF i en pressemeddelelse onsdag.

Hvis vi bliver ved med at udlede drivhusgasser i samme omfang som nu, vil knap 50 procent af de dyre- og plantearter, der findes i verdens vigtigste naturområder, være i fare for at uddø i 2080’erne.

Det viser WWF’s nye rapport Wildlife in a Warming World, som i dag er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Climatic Change.

Effekten på 80.000 dyrearter

I et banebrydende forskningsprojekt har WWF undersøgt, hvilken effekt klimaforandringerne har på cirka 80.000 dyre- og plantearter i WWF’s fokusområder.

De 35 regioner, der er tale om, er fordelt over hele verden og er kendetegnet ved at indeholde klodens mest exceptionelle økosystemer og ved at være usædvanligt rige på arter. Det gælder bl.a. Amazonas, Madagascar og Koraltrekanten. Se kort.

WWF’s studie viser, at det gør en kæmpe forskel for klodens dyreliv, om verden lever op til Paris-aftalen eller bliver ved med at udlede lige så mange drivhusgasser, som vi plejer – altså ’business as usual’.

Hvis vi fortsætter business as usual, vil den globale temperatur stige med 4,5°C. Sker det, er det altså halvdelen af de arter, der findes i de 35 regioner, som kan være udryddet om 60-70 år.

Hvis vi derimod begrænser temperaturstigningen til 2°C, er risikoen halveret, og andelen af udryddelsestruede arter er reduceret til 25 procent. En dobbelt temperaturstigning betyder altså dobbelt så mange uddøde arter.

“Der er en direkte og skræmmende sammenhæng mellem, hvor meget temperaturen stiger, og hvor mange arter, der uddør”, siger international chef i WWF Verdensnaturfonden Jacob Fjalland, og fortsætter.

“Den vigtigste opgave, vi lige nu har, er at mindske udledningen af drivhusgasser alt hvad vi overhovedet kan. Et par enkelte grader lyder måske ikke af meget, men forskellen på, hvor stor skade det gør på klodens dyre- og planteliv, er enorm”. 

Tusindvis af flere dårlige nyheder 

“Allerede nu ser vi alvorlige konsekvenser af de menneskeskabte klimaforandringer. Isbjørne, der sulter, og havskildpadder, som kun udklækker hun-unger, er bare to eksempler, som mange danskere har læst om i nyhederne på det seneste”, udtaler Jacob Fjalland.  

“Der kommer tusindvis af flere dårlige nyheder de kommende årtier. Klimaforandringer er endnu en trussel oveni de mange andre trusler, som arterne i forvejen er udsat for – fx krybskytteri og skovhugst. Derfor er der samtidig brug for, at vi gør en meget større indsats for at beskytte dyrene der, hvor de lever”, tilføjer han. 

Der er store forskelle på, hvordan prognoserne for arterne ser ud fra region til region, men tendensen er den samme overalt.

En af regionerne er det sydvestlige Australien, hvor 81 procent af pattedyrene vil være i fare for at uddø, hvis temperaturen stiger med 4,5°C. I Middelhavet gælder det 60 procent af pattedyrearterne og i Madagascar 57 procent.

WWF har udarbejdet rapporten i samarbejde med eksperter fra University of East Anglia og James Cook University.