Den europæiske NGO-sammenslutning CONCORD har undersøgt EU-delegationernes samarbejde og dialog med civilsamfundsorganisationer i rundt omkring i verden. Der er positive tendenser men der bør strammes op på rammerner, lyder det fra organisationen.
Rapporten ”Mutual engagement between EU Delegations and civil society organisations”, der bygger på 229 besvarelser fra civilsamfundsorganisationer (CSO) i 70 lande suppleret af interviews med EU-delegationer, har til formål at bidrage til at styrke engagement og dialog mellem EU’s delegationer og civilsamfundsorganisationer.
Rapporten peger på, at der stadig er meget at gøre for at styrke engagementet mellem EU-delegationer og civilsamfund verden over, men peger også på positive tendenser og eksempler.
Rapporten giver en række anbefalinger, og har følgende overordnede konklusioner:
– Positive tendenser, der indikerer at dialogen mellem EU-delegationer og civilsamfunds-organisationer styrkes, og at der er en række gode eksempler at lære fra.
– Udarbejdelsen af EU CSO køreplaner for engagement med civilsamfunds-organisationer på landeniveau bliver oplevet som at stort skridt i den rigtige retning.
– Der er stadig store udfordringer i dialogen mellem EU-delegationer og civilsamfundsorganisationer, herunder at:
- Eksisterende konsultationsprocesser er ofte ad hoc, og der er behov for at de ændres til mere permanente dialogmekanismer, der tillader oprigtig engagement på alle relevante områder.
- Bredden af civilsamfundsaktører, der engageres af EU-delegationer og spørgsmålene som adresseres i engagementet bør udbredes.
- Dialog og informationsdeling omkring fundingmuligheder og bistandsmodaliteter er relativt begrænset, og særligt engagement med lokale og græsrodsorganisationer bør styrkes.
- Civilsamfundsorganisationer skal koordinere bedre, da mangel på koordinering hæmmer civilsamfundsorganisationers engagement med EU-delegationer.
Global Fokus, der er de danske udviklingsorganisationers samarbejdsorganisation, er den danske repræsentant i CONCORD.
Man kan se mere i omtalen på Global Fokus’ websted og CONCORDs ditto.
Download rapporten Mutual engagement between EU Delegations and civil society organisations (PDF, 44 sider)