Det er blevet en tradition, at Timbuktu Fonden i efteråret kommer med en analyse af regeringens udspil til finanslov for det kommende år. Det er der ikke rykket ved i år, og som tidligere er rapporten researchet og skrevet af Jesper Heldgaard, der vel nok er den journalist, som i længst tid har fulgt Danmarks udviklingssamarbejde og fortsat gør det.
Rapporten blev lanceret torsdag eftermiddag foran et publikum af folk, der har – eller har haft – beskæftigelse i udviklingsbranchen. Det benyttede Jesper Heldgaard til at komme med en opfordring:
”Vi taler for lidt om det, som udviklingssamarbejdet består af. Jeg kan i virkeligheden meget bedre lide at beskæftige mig med det end med at skrive analyser som den her. Skal vi ikke blive lidt bedre til det?”
Rapporten hedder ’Danmark først’ (pdf), fordi Danmark i 2023 vil være den største modtager af dansk udviklingsbistand, hvis der ikke bliver ændret væsentligt på regeringens forslag til finansloven.
Rekordhøjt bistandsbudget
Regeringen foreslår at bruge 20,7 milliarder kroner på udviklingsbistand næste år. At budgettet runder 20 milliarder kroner er en rekord. Men hvis man tror, at ’udviklingsbistand’ betyder, at pengene kun bruges på at hjælpe og støtte fattige lande og mennesker, så tager man fejl.
I de internationale spilleregler for udviklingsbistand er der nemlig plads til, at donorlande som Danmark medregner udgifter til flygtninge i vores egne lande. Og det er på denne konto, at Danmark bliver den største modtager af dansk bistand i 2023. For der er sat lidt over tre milliarder kroner af til at modtage flygtninge fra Ukraine.
Det ligger dog også i kortene, at hvis de tre milliarder ikke bliver brugt, fordi der måske ikke kommer så mange flygtninge, som der er afsat penge til, så bliver pengene i bistandsbudgettet og kan bruges til andre ting, som for eksempel humanitær hjælp andre steder i verden.
Den andenstørste modtager af bistand fra Danmark er Ukraine, og det er så vidt vides første gang, at to lande i Europa er de største modtagere.
Danmark først – igen
Under Jesper Heldgaards fremlæggelse, hvisker min sidemand, at rapporten sagtens kunne have heddet det samme nogle gange før. For det er ikke første gang, at Danmark tager førstepladsen blandt modtagerlandene, som han tørt bemærker.
Da store flygtningestrømme i 2015 bevægede sig op gennem Europa og førte en del af de mange flygtninge til Danmark, blev der gjort et stort indhug i det daværende udviklingsbudget. Det gjorde for første gang Danmark til den største modtager af vores egen bistand.
Analysens første sider er en kronologisk gennemgang af de vigtigste begivenheder i det officielle danske udviklingssamarbejde. Indholdet bygger langt hen ad vejen på pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet, forklarer Jesper Heldgaard.
Netop ministeriets pressemeddelelser og andre typer af information – eller mangel på samme fik også nogle ord med på vejen. Ministeriet udsender flittigt meddelelser om nye bevillinger og tiltag, men det er yderst sjældent, de fortæller om, hvad der kommer ud af indsatserne og bevillingerne, mener han.
I det hele taget er ministeriet præget af lukkede døre, som gør det svært at få ret meget at vide. Og det sker at vidtgående beslutninger, blot bliver meddelt i en sidebemærkning. Som da det blev meddelt, at det mangeårige udviklingssamarbejde med Tanzania skulle afvikles.
Også valget af lande, som Danmark skal arbejde sammen med på udviklingsområdet, virker til at ske i lukkede rum. Det er ellers noget, der kunne være med til at skabe opmærksomhed og engagement omkring udviklingssamarbejdet i lidt bredere kredse, mener han, og minder om dengang, hvor daværende udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) meget åbent inviterede til debat om valg af samarbejdslande.
Highlights og ting at holde øje med
Selve analysen består af 17 siders kortere og længere tekster, som er suppleret med diagrammer, som understreger eller illustrerer nogle af pointerne. De fleste tekstbidder kan læses for sig, og det gør den nem at læse og slå op i.
Den er rig på detaljer og må siges, at komme godt ud i hjørnerne af finanslovsforslaget.
Der er ikke en egentlig konklusion, men analysen indledes med en række ’highlights’ og afsluttes med syv ting, der er værd at holde øje med i 2023.
Highlights
Ukraine og Danmark er som nævnt de største modtagere af danske bistand.
Bistanden runder godt nok 20 milliarder, men beløbet, der går til egentlig udviklingsbistand falder faktisk, fordi klimabistand og udgifter til flygtninge fylder mere og mere.
Bistanden til Afrika ser ud til at falde med 20 procent, og støtten til global sundhed falder også på trods af, at mange fattige lande fortsat kæmper med eftervirkninger af Covid 19-pandemien.
Kritikken af den måde, som udviklingspolitikken udmøntes, tager til. Kritikken kommer både fra Udviklingspolitisk Råd, som er udviklingsministerens faglige og strategiske rådgivere, og fra udviklingsordførerne, som var med til at udforme strategien ”Fælles om verden” i foråret 2021.
Regeringen når sit mål om, at 30 procent af bistanden skal være grøn. Men beregningen tager udgangspunkt i et bistandsbeløb, hvor for eksempel udgifter til flygtninge i Danmark er udeladt – altså den største enkeltpost.
Syv ting at holde øje med
Flygtninge: Kommer Danmark virkelig til at bruge de budgetterede 2 milliarder kr. i 2022 og 3 milliarder i 2023 til at modtage flygtninge?
Ukraine: I både 2022 og 2023 har Ukraine kurs mod at blive det største modtagerland af dansk udviklingsbistand (efter Danmark). Hvor meget af den danske bistand kommer Ukraine og dets nabolande til at modtage?
Rwanda: Bliver det bebudede danske repræsentationskontor i Rwanda åbnet og bilaterale udviklingssamarbejde sat i gang? Og åbner et modtagecenter for afviste asylan- søgere i landet?
Kosovo og Bangladesh: Udviklingspolitiske Råd har frarådet ministeren at godkende planerne for neddrosling af bistanden til Bangladesh og et nyt bilateralt samarbejde med Kosovo. Lytter ministeren?
Nyt Udviklingspolitisk Råd: Den treårige periode for det siddende – og ret kritiske – råd udløber. Udnævner ministeren en ny formand?
Oplysning: De nye puljer, GLOBUS og OpEn, åbner for ansøgninger. Hvordan kommer de fra land?
Udviklingspolitisk redegørelse: Tandløs kaldte flere partier udviklingsministerens første redegørelse i foråret 2022. Bliver der mere bid i den næste? Og mere indflydelse til Folketingets partier, som de efterlyser?
