Ny seniorforsker hos IMR

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Erik André Andersen er tiltrådt som seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder (IMR) i København. Han skal fremover have fokus på Menneskerettigheder og Udvikling, herunder FN’s 2015-mål.

Erik André Andersen er cand.scient. i Geografi og PhD i Øststatskundskab. I 1990erne var han leder af Informationscenter om Østeuropa på Københavns Universitet og forskningslektor på Center for Freds- og Konfliktforskning.

Siden 1998 har han arbejdet på Institut for Menneskerettigheder som projektleder og udreder. I disse egenskaber har han arbejdet med Ruslands og Østeuropas historie, økonomiske reformer i Østeuropa, etniske minoritetsproblemer, intra-statslige konflikter, regional integration i de baltiske lande, regionalt netværkssamarbejde blandt menneskeretsorganisationer på Balkan, globale offentlige goder, menneskeretsindikatorer, internationale straffedomstole, reformer af FNs menneskerettighedssystem, økonomiske konsekvenser af terrorbekæmpelse samt strategisk planlægning og retsforløbskonceptet.

Om sidstnævnte er han netop sammen med Bent Vase ved at udgive en bog med titlen ”Konceptet – om Institut for Menneskerettigheders arbejde med retsforløbet”.

Erik André Andersen vil som seniorforsker have som sit hovedområde Menneskerettigheder og Udvikling. En af hans første opgaver er at deltage i planlægningen af en stor international konference om Menneskerettighederne og FNs millennium udviklingsmål (2015). Blandt hans øvrige forskningsinteresser er internationale straffedomstole.