Ny spiller i konflikten mellem Nigerias regering og Boko Haram

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Bevæbnede grupper af unge mænd blander sig nu i den voldelige konflikt mellem regeringen i Nigeria og den ekstreme muslimske bevægelse Boko Haram. Selvtægtsgrupperne støtter militæret i den nordøstlige del af landet.

Bevæbnede grupper af unge mænd er begyndt at blande sig i konflikten mellem regeringen i Nigeria og den ekstreme muslimske bevægelse Boko Haram. Det skriver The Africa Report onsdag.

Konflikten har stået på i længere tid men på det seneste er den eskaleret og landets præsident Goodluck Jonathan erklærede 14. maj tre af landets nordøstlige stater i undtagelsestilstand.

Den ekstreme muslimske bevægelse, der kæmper for skabelsen af en islamisk stat i Nigeria,
benytters sig bl.a. af terror mod civile i sin kamp. Men også soldaterne fra regeringshæren beskyldes for at gå meget hårdhændet til værks i jagten på medlemmer og formodede medlemmer af Boko Haram.

Voldelige konflikter mellem muslimer oh kristne er ikke noget nyt i Nigeria, men Boko Haram har tilføjet et ekstremistisk twist på konflikten, der ikke tidligere har været så udtalt.

Men nu har en ny gruppering blandet sig i konflikten. Unge mænd bevæbnet med knive, macheter og kæppe patruljerer gaderne i flere byer i den nordøstlige del af landet og jager formodede medlemmer af Boko Haram. Selvtægtsgrupperne kaldes ”Civilian JTF”.

JTF (Joint Task Force) er navnet på den regeringsstyrke, der står for kampen mod Boko Haram og selvtægtsgrupperne ses altså som en civil støttegruppe til militærets indsats.

I nogle tilfælde er formodede medlemmer af Boko Haram, der er blevet udpeget af selvtægtsgrupperne, blevet skudt og dræbt af militæret.