Ny strategi: Hvad med klimaet og de fattige, spørger CARE

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

CARE Danmark ser frem til at debattere udkastet til Danmarks nye udviklingsstrategi henover sommeren. Udenrigsminister Kristian Jensen skal have ros for den åbne dialog om strategiens indhold og for at sparke debatten i gang på Folkemødet. Skriver organisationen på sit netsted og fortsætter:

Vi mener, at klimaambitionerne er for små, glæder os over at der er fokus på at styrke partnerskaberne mellem NGO´er og virksomheder, så de kan skabe udvikling. Og sidst men ikke mindst vil vi selvfølgelig fortsat have fokus på verdens fattigste.

Hvor er klimaet?

Klimaforandringerne er anerkendt som verdens største udfordring, der skubber på og forværrer konflikter, sult og migrations-strømme. Alligevel er det ikke en prioritet i regeringens nye strategi at ruste verdens fattige mod klimaforandringerne og sikre dem muligheden for at blive boende der, hvor de bor.

Indsatsen for verdens fattige forringes

Regeringen sænker markant indsatsen i verdens fattigste lande. De sætter en minimumsstandard på, at 0,2 procent af BNI skal gå til disse lande. Hvis procentsatsen holdes er det en stor forringelse på 35 procent i forhold til 2013-niveau. Der er brug for en større indsats – ikke en mindre – for verdens fattigste.

Virksomheds-partnerskaber: Relevant – men hvordan?

Samarbejde på tværs kan sikre udvikling og arbejdspladser i udviklingslande, men ikke blandt de allerfattigste. Der er brug for dialog om, hvilke platforme regeringen lancerer til formålet. CARE Danmark har værdifuld erfaring med virksomheder som Arla og Coop baseret på deres kerneforretning.