”På den ene side har verden de sidste 25 år oplevet en masse fremskridt, og Human Development Indekset er år efter år gået op, hvilket er et udtryk for, at tingene går i den rigtige retning; men på den anden side kan vi også konstatere, at visse grupper systematisk bliver udelukket på globalt plan.”
Ordene kommer fra Jens Wandel. Han er assisterende generalsekretær for FN og assisterende direktør for UNDP og har taget turen fra New York for at være med til den danske lancering af dette års Human Development Report.
Et spørgsmål om valg
For folk, der arbejder inden for udvikling eller med udviklingsarbejde, er Human Development Report, der hvert år udgives af FN’s udviklingsprogram UNDP, en af de mest brugte referencer, når der skal gives tal og statistik over, hvor vi egentlig står på udviklingsstigen. Det er en slags udviklingsbranchens Grønspættebog.
Rapporten kigger nemlig ikke kun på økonomisk udvikling, men på udvikling ud fra et menneskeligt perspektiv, hvor man undersøger menneskets velbefindende og levevilkår og lader det være bestemmende for, hvordan et lands overordnede udvikling skal vurderes.
Som Selim Jahan, chefen for det kontor, der udgiver rapporten, forklarer om Human Development-tilgangen i en lydfil på UNDPs hjemmeside, handler ’Human Development’ om at udvide menneskers mulighed for at træffe valg i alle aspekter af livet – hvad enten det er økonomisk, politisk, socialt eller kulturelt.
En af rapportens mest brugte parametre, er den overordnede Human Development Index (HDI), der indekserer verdens lande i forhold til hinanden alt efter deres samlede udviklingsniveau i forhold til alle parametre. To lande, der har det samme BNI, kan altså ende langt fra hinanden på HDI, hvis det ene land scorer væsentligt ringere på for eksempel forventet levealder eller antal gennemsnitlig skolegang.
Særligt udsatte grupper
Rapporten er blevet udgivet årligt siden 1990 og fokuserer hvert år på et særligt tema. Dette års rapport har fået titlen ’Human Development for All’ (menneskelige udvikling for alle, red.) og zoomer særligt ind på, hvem de sidste års udvikling har ladt i stikken – og hvorfor.
Den er lavet som et supplement til 2030-agendaen og de 17 Verdensmål (også kendt som SDG’erne, Sustainable Development Goals) med et særligt fokus på den del, der altså handler om særligt udsatte grupper. Det er for eksempel i forhold til kvinder, hvor Jens Wandel som eksempel nævner, at der i 32 af de undersøgte lande gælder anderledes procedurer for kvinder end for mænd i forbindelse med at få udstedt et pas.
Rapporten understreger også betydningen af human agency – altså det enkelte menneskes mulighed for at handle og påvirke dets egen situation:
”I udviklingsbranchen er der en tendens til at måle på sundhed, uddannelse og økonomi, mens det enkelte menneskes oplevelse af at have valgmuligheder, selvbestemmelse og en stemme er langt sværere at måle. Ikke desto mindre er det vigtigt, hvis vi vil sikre, at folk selv er med til at skabe deres egen udvikling,” forklarer Jens Wandel fra talerstolen.
Privatsektoren er afgørende
Efter Jens Wandel går direktør for udviklingspolitik, Martin Bille Hermann, fra Udenrigsministeriet på talerstolen for at præsentere nogle danske refleksioner på rapporten. Også han understreger vigtigheden af at styrke ligestilling og kvinders rettigheder:
”Kvinder er nøglen til hele samfundets vækst,” siger han og henviser til en rapport fra McKinsey, der har beregnet, at det globale BNP vil øges med 25 procent, hvis ligestillingen styrkes.
Samtidig understreger han, at udviklingsbistand alene ikke kan få os i mål i 2030. Prismærket på SDG’erne beløber sig ifølge en beregning fra FN til 2-3 billioner dollars årligt frem til 2030, og en investering af den kaliber kræver, at det private erhvervsliv kommer i spil i langt højere grad:
”Udviklingsbistand alene kan ikke få os i mål i 2030. Kun hvis vi tilføjer, hvad vi kan kalde, magten fra bæredygtig profit kan vi leve op til SDG’erne. Vi har brug for, at FN og resten af det international samfund søger innovative tilgange, udvider den klassiske donorbase og inviterer den private sektor med i partnerskaber,” slår han fast.
Det er lanceringens tredje og sidste taler enig i. Som direktør i Novo Nordisk understreger Soraya Ramoul privatsektorens engagement og bidrag til den allerede opnåede udvikling – og lægger samtidig vægt på, hvordan de private virksomheder gennem partnerskaber med civil samfund og regeringer kan bidrage til at sikre, at ingen bliver ladt i stikken i fremtiden.
Gå på opdagelse i de tidligere Human Development Reports på UNDPs hjemmeside.
