Det var en af overraskelserne ved præsentationen af den nye regering, at Danmarks højtprofilerede Klima-, energi- og forsyningsminister siden juni 2019, socialdemokraten Dan Jørgensen, skal afløse Flemming Møller Mortensen som udviklingsminister. Men det giver meget god mening i og med, at den nye minister også får ansvar for global klimapolitik.
Dermed fortsætter den udvikling, der er set gennem de seneste 3-4 år under den socialdemokratiske regering, nemlig at klima fylder mere og mere i udviklingssamarbejdet. Og her er Dan Jørgensen en erfaren mand at sætte på posten med et enormt internationalt netværk og stor viden blandt andet fra sine mange år som medlem af Europa-Parlamentet. Internationalt udviklingssamarbejde er derimod ikke et område, 47-årige Dan Jørgensens CV afslører den store baggrund indenfor.
”Umiddelbart ligner det en opgradering af denne ministerpost, at Socialdemokratiet sætter så tung og erfaren politiker ind. Det har Socialdemokratiet ikke haft tradition for,” vurderer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Lars Engberg-Pedersen, der ikke mener, at Dan Jørgensens beskedne erfaring fra udviklingssamarbejde behøver at blive et problem:
”Dels vil han blive godt hjulpet af sit ministerium. Dels har han jo mange års international erfaring i øvrigt at trække på,” siger Lars Engberg-Pedersen, der også vurderer, at der i udnævnelsen ligger et klart signal om, at klimaet skal fylde endnu mere i det danske udviklingssamarbejde.
Dan Jørgensen skriver selv på sociale medier, at han glæder sig til sin nye ministerpost: ”En kæmpe opgave som jeg glæder mig meget til.
Klimaforandringerne er en global udfordring, som rammer de fattigste lande i verden hårdest. Derfor giver denne nye ressort-sammensætning rigtig god mening.
Danmark er et lille land. Men ved at gå forrest og sprede vores gode klimaløsninger til andre, kan vi gøre en stor forskel i verden.”
Farvel til engageret, men svag minister
Dan Jørgensens indtog betyder et farvel til Flemming Møller Mortensen, der blev udviklingsminister i november 2020, da hans forgænger Rasmus Prehn blev forfremmet til minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Hverken Rasmus Prehn eller Flemming Møller Mortensen var, da de blev udviklingsministre, blandt Socialdemokratiets tungeste drenge.
Men begge lagde fra dag ét et stærkt engagement for dagen. Flemming Møller Mortensen optrådte altid – både i Danmark og ude i verden – synligt engageret og begejstret for sin mulighed for at gøre en forskel for verdens fattige. På den måde ’solgte’ han sagen godt. Men flere iagttagere – herunder Lars Engberg-Pedersen – vurderer, at Flemming Møller Mortensen – og udviklingssamarbejdet – stod svagt internt i regeringen.
”Han var en meget engageret minister, men var klemt af regeringens øvrige dagsorden med udviklingssamarbejdet – planerne om et asylcenter i Rwanda og det store fokus på migration. Han var regeringens mand i udviklingssamarbejdet snarere end udviklingssamarbejdets fortaler i regeringen.
Så han har kørt butikken videre uden at sætte de store spor,” mener Lars Engberg-Pedersen.
Hans vurdering bakkes op af flere af de tidligere udviklingsordførere i Folketinget, bl.a. Christian Juhl (EL) og Katarina Ammitzbøl (K), der flere gange, blandt andet i en podcast fra Globalnyt, kritiserede Flemming Møller Mortensen for ikke at lytte til ordførerne, men alene føre regeringens udviklingspolitik.
Styrket ministerium med Løkke som udenrigsminister?
Torsdag var i det hele taget store skiftedag i Udenrigsministeriet, hvor Jeppe Kofod også videregav posten som udenrigsminister til Moderaternes Lars Løkke Rasmussen. Det betyder endnu ’en tung dreng’ på Asiatisk Plads, og det kan betyde, at Udenrigsministeriet internt i regeringen genvinder lidt af fordums styrke, spår Lars Engberg-Pedersen.
Den nye regering har da også varslet en styrket udenrigstjeneste, og Lars Løkke Rasmussen har flere gange givet udtryk for, at der ’på hans vagt’ som statsminister blev sparet rigeligt på udenrigstjenesten. Det peger i retning af, at både ministeriet og udetjenesten vil få tilført flere muskler. Om de skal bruges på udviklingssamarbejde, er dog tvivlsomt.
