Det kom bag på de fleste, da statsminister Mette Frederiksen den 19. november annoncerede, at Rasmus Prehn efter blot halvandet år som udviklingsminister skal stå for oprydningen i det krævende ministerium for fødevarer, landbrug og fiskeri. Der var heller ikke mange, der havde set Flemming Møller Mortensen som et oplagt bud på en ny udviklingsminister. Udvikling er ikke et område, han politisk har beskæftiget sig meget med, men sådan var det også for Rasmus Prehn.
Området er imidlertid ikke ukendt for den nye minister, der som ung arbejdede frivilligt med spedalske i Indien. Dét og hans tidligere virke som sygeplejerske var – med ministerens egne ord i Nordjyske – med til at opbygge den ”sociale indignation, der brænder i mig den dag i dag,” og som han tager med på sin nye post som udviklingsminister. Det var en programerklæring, der ligger meget godt i tråd med Rasmus Prehns bemærkning ved tiltrædelsen i 2019 om, at han vil være solidaritetsminister.
Flemming Møller Mortensen har da heller ikke annonceret de store ændringer i udviklingspolitikken. Et af hans første initiativer kom den 18. december, da han annoncerede et frivilligt ungepanel af danske og afrikanske unge, der skal inspirere og give input til Danmarks udviklingsarbejde med unge. Danske unge kan frem til 17. januar søge om at blive optaget i panelet.
Ny strategi og nyt asylsystem
Fra sin forgænger overtager Flemming Møller Mortensen opgaven med at føre regeringens planer om et nyt asylsystem med modtagecentre for asylansøgere uden for EU ud i livet. En opgave, der af mange betegnes som umulig.
Lettere bliver det formentlig at få udarbejdet den nye udviklingspolitiske strategi, som Rasmus Prehn varslede, men ikke nåede at fremlægge et udkast til eller en køreplan for. Den nye strategi, der skal afløse den gældende strategi, ’Verden 2030’ fra 2017, ventes vedtaget i Folketinget inden sommerferien, og Flemming Møller Mortensen annoncerede tirsdag en offentlig høring den 28. januar for at markere, at arbejdet med den nye strategi sættes i gang. Ministeren indkaldte også skriftlige bidrag til strategien med en frist til den 5. februar.
Et af de store spørgsmål i forbindelse med strategien bliver Danmarks fremtidige udviklingssamarbejde i Asien. Regeringen og Rasmus Prehn har gentagne gange erklæret, at Danmark skal have endnu mere fokus på Afrika, og det kan komme til at gå ud over de resterende tre danske prioritetslande i Asien – Afghanistan, Bangladesh og Myanmar. Men deres fremtid kommer der måske først et fingerpeg om, når regeringen fremlægger sit udkast til finanslov for 2022.
Her vil der formentlig også komme et bud på fremtiden for Danmarks støtte til et par afrikanske ’Danida Classic’ lande – Uganda og Tanzania, hvor omdiskuterede valg (i Tanzania i oktober 2020, i Uganda i januar 2021) har fået regeringen til at ’genoverveje’ bistandssamarbejdet.
Hvad sker der med oplysningspuljen og de mange andre puljer?
Rasmus Prehn oprettede i sin tid som minister adskillige puljer, blandt andet Engagementspuljen, som der har været stor interesse for, men hvis fremtid er uvis. På finansloven for 2021 er der afsat 20 mio. kr. til at videreføre puljen, men om den skal fortsætte som hidtil med Civilsamfund i Udvikling (CISU) som forvalter og de samme retningslinjer, er ikke meldt ud.
I september oprettede Rasmus Prehn også en pulje på 25 mio. kr., som danske organisationer kan søge til nye modeller for at uddanne og opkvalificere faglærte – gerne i samarbejde med danske virksomheder. Målet er, med ministerens egne ord, at uddanne ”10.000 afrikanere til blikkenslagere, tømrere, sygeplejersker eller mejerister” de kommende år.
Men en enkelt pulje måtte til gengæld lade livet i Rasmus Prehns ministertid, nemlig Danidas årtier gamle oplysningspulje. Den blev i al stilfærdighed suspenderet i foråret 2020, da coronakrisen rasede og satte en stopper for rejseaktivitet. Og da Oplysningsudvalgets tre-årige periode udløb i sommeren 2020, blev der ikke udpeget et nyt. Oplysningsbevillingen og Danidas rejsestipendier er strøget fra finansloven for 2021, men der er stadig afsat 20 millioner kroner til oplysning. Hvordan de skal bruges, er en af de mange ting, sløret vil blive løftet for i 2021.
Dansk udviklingsbistand til eksamen
Hvert femte år får hvert medlemsland af DAC, udviklingskomitéen i de rige landes organisation, OECD, gennemgået sin udviklingsbistand i et såkaldt Peer Review – en fagfællebedømmelse. Danmark var senest udsat for det i 2016, så i 2021 bliver det igen Danmarks tur.
Danmark får traditionelt masser af roser, men i 2016-evalueringen var der usædvanligt mange løftede pegefingre, og derfor imødeses dette års evaluering med ekstra spænding. Den seneste gennemgang fandt sted året efter, at V-regeringen var kommet til og skar den danske bistand fra næsten 0,85 procent af den danske bruttonationalindkomst (BNI) til 0,7 procent. Det medførte blandt andet nedskæringer i bemandingen i Udenrigsministeriet og på de danske ambassader og i de danske bidrag til adskillige FN-organisationer. Samtidig brugte Danmark milliarder af udviklingsbistanden til at finansiere modtagelse af flygtninge i Danmark.
Alt dette fik DAC-holdet til at advare om, at ”disse ændringer i omfanget og sammensætningen af udviklingsbistanden vil sandsynligvis påvirke Danmarks internationale ry som en generøs og forudsigelig donor.”
Peer Review-teamet besøger København i marts 2021 og tager derefter på feltbesøg i Somalia. Rapporten ventes først klar til efteråret. Mens det i 2016 Belgien og Frankrig, der sammen med OECD stod for gennemgangen, er den opgave i år havnet hos Finland og Østrig.
