Uffe Torm
Uffe Torm (1944) har i mere end 45 år arbejdet med dansk udviklingsbistand og international udviklingspolitik som journalist, redaktør, projekt- og oplysningskonsulent, projektkoordinator, programdirektør og var fra februar 1998 til februar 2012 sekretariatsleder for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U).
Han har tidligere arbejdet for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), FN-forbundet, Mellemfolkeligt Samvirke (MS), Danida, Folkekirkens Nødhjælp (FKN), Red Barnet og Det lutherske Verdensforbunds afdeling for Mission og Udvikling (LWF/DMD) i Geneve og var medstifter af de danske udviklingsjournalisters klub, Nairobi-klubben i 1976.
Kristendom og udvikling – kan tro flytte bjerge? (2015).
Se alle Uffe Torms blogindlæg på Globalnyt
se mit indlæg 12. januar.
Strategiske partnerskaber afløser rammeaftaler
Denne formulering bekræfter, at NGO-bistanden skal tænkes strategisk ind i den statslige bistand.
Betingelser for partnerskaber
De organisationerne, der ønsker at indgå en 4-årig strategisk partnerskabsaftale med UM, skal opfylde bl.a. følgende betingelser: De skal arbejde i mindst to af de lande eller regioner, som er prioriteret højt i den nye udviklingsstrategi. Desuden skal NGO-bistanden falde indenfor mindst ét af de fire strategiske områder, der nævnes i udviklingsstrategien nemlig (1) fred, sikkerhed og beskyttelse, (2) migration, (3) bæredygtig vækst samt (4) frihed, demokrati, menneskerettigheder og ligestilling. Men efter 4 år kan det hele være slut igen.
Det betyder, at mindst fem af de nuværende organisationer med rammeaftaler ikke får en ny strategisk partnerskabsaftale. De vil i stedet blive henvist til at søge puljemidler hos CISU, der får flere midler til rådighed i den civilsamfundspulje, som CISU administrerer.
Mere til trosbaserede organisationer og unge
Det fremgår dog, at udover CISU kan to paraplyorganisationer forvente en pæn stigning i deres bevillinger på op til 25%. Det drejer sig om Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), der repræsenterer et stort antal ungdomsorganisationer, og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU), der har en række især mindre missionsselskaber og kirkelige organisationer som medlemmer.
Allerede i sommers talte Kristian Jensen for et større fokus på de unge i u-landene. Den øgede støtte til de trosbaserede organisationers udviklingsarbejde skyldes nok især, at de selv gennem et intenst netværks- samarbejde i de senere år har fået sat temaet religion og udvikling samt religions- og trosfrihed som en grundlæggende menneskerettigheder på dagsordenen. Dette afspejles da også i den nye udviklingsstrategi.
Fokus contra folkelig forankring
Bistandsmidlerne er blevet beskåret betragteligt, og Udenrigsministeriet er blevet slanket betydeligt. Derfor er der meget, der taler for, at en fokusering af den beskårne udviklingsbistand kunne være en fornuftig disposition for at undgå at sprede de danske midler for meget på småindsatser rundt omkring.
Flygtige fireårige partneraftaler med UM kan ikke erstatte det langvarige engagement med mangeårige partnerskaber med ligesindede organisationer i Syd. De risikerer at blive de helt store tabere i det pokerspil, der nu sættes i gang, om fordeling af NGO-midlerne til deres nordlige partnere.