9. klasses elever har svært ved at svare rigtigt på spørgsmål om forholdene i u-landene, og de færreste elever kan nævne en nulevende afrikansk politiker. Globale spørgsmål må prioriteres i folkeskolen, mener Timbuktu Fonden.
En ny undersøgelse udarbejdet af Epinion for Timbuktu Fonden dokumenterer, at folkeskolens 9. klasses afgangselever ved alt for lidt om globale forhold.
Det skriver Timbuktu Fonden i en pressemeddelelse tirsdag.
Undersøgelsen viser, at de fleste elever mener, at det er vigtigt at lære om u-lande i folkeskolen, og godt halvdelen (55%) vurderer selv, at de ved meget om forholdene i u-landene og u-landsbistand.
Hele ni ud af 10 elever (92%) svarer, at de har lært om u-lande i skolen. Men kun en tredjedel af eleverne (35%) har faktisk skrevet en skoleopgave om u-lande, og under halvdelen af eleverne (45%) har arbejdet med u-lande som tema.
Alligevel kan eleverne ikke svare rigtigt på en række faktuelle spørgsmål om, hvordan forholdene er i u-landene. For eksempel ved kun én ud af 20 elever (5%), hvor mange børn som starter i skole i alle verdens u-lande.
Tre ud af fire elever (76%) kan ikke nævne en nulevende afrikansk politiker, ligesom eleverne ikke er klar over, at der faktisk starter lige mange drenge og piger i skole i u-landene.
”Spørgeundersøgelsen understreger med al tydelighed, at undervisningen i globale forhold i folkeskolen er mangelfuld og utidssvarende,” siger Thomas Ravn-Pedersen, Timbuktu Fonden.
”Partierne bag folkeskoleforliget begår derfor en fatal brøler, hvis de skriver den globale dimension ud af Folkeskolens fælles mål.”
Et samfundsmæssigt problem
Til trods for den manglende viden mener en tredjedel af eleverne (32%), at u-landsbistanden hjælper i meget høj grad eller i høj grad, og to ud af fem elever (39%) mener i meget høj eller høj grad, at Danmark har et ansvar for at hjælpe. Kun fire procent af eleverne mener, at u-landsbistanden hjælper i mindre grad eller slet ikke.
Næsten tre ud af 10 elever har deltaget i internationale projekter med skoleklasser i andre lande (31%) eller lavet frivilligt arbejde med deres klasse til fordel for u-landene (25%).
Alligevel viser undersøgelsen, at kun 14% af eleverne kunne tænke sig at bo og arbejde i et u-land, mens hele syv ud af 10 elever (69%) godt kunne forestille sig at bo og arbejde i et andet land end Danmark.
”Elevernes manglende viden om verden bliver et samfundsmæssigt problem, hvis det påvirker de unges mobilitet og globale udsyn. Unge danskeres indsigt og lyst til at begå sig i andre lande og kulturer er vigtigere end nogensinde,” siger Thomas Ravn-Pedersen.
Globale problemstillinger bortprioriteres
Partierne bag folkeskoleforliget (S, R, SF, V og DF) har netop sendt en præcisering og forenkling af de fælles mål for folkeskolen i høring. I aftalen om folkeskolen fra juni 2013 understreges det, at det faglige niveau i folkeskolen skal forbedres, for at danske elever kan klare sig i den stigende internationale konkurrence.
Men i høringsforslaget bortprioriterer forligskredsen de internationale og globale problemstillinger til fordel for nye tværgående mål om it, sprog, og innovation og entreprenørskab.
Den internationale dimension har siden 1996 været en tværfaglig dimension, men blev først med Fælles Mål af august 2009 en tvungen del, som skulle indgå i hvert eneste fag og inddrages i undervisningen, når det er relevant.
Men da den nuværende regering har valgt at udskrive netop den internationale dimension i de fleste fag og kun prioritere det internationale i udvalgte fag som samfundsfag og geografi, er det endnu vigtigere at fastholde de internationale og globale problemstillinger som et tværgående mål i folkeskolen, mener Timbuktu Fonden.
Det vil betyde, at der fag for fag skal formuleres præcise kompetencer og færdigheder for den internationale dimension og globale problemstillinger. Noget som eksempelvis den norske folkeskole har haft siden 1998.
