Ny rapport fra UNICEF, ”Progress for Children” viser, at kønsbalancen i skolerne er bedre end nogensinde – men alt for mange piger får stadig ingen undervisning.
Skabes der ikke snart kønsbalance i verdens grundskoler, er udviklingsmålet skolegang til alle i 2015 ren utopi, fremgår det af en pressemeddelelse fra UNICEF Danmark mandag.
Flere børn end nogensinde kommer i skole. Det skyldes til dels, at der er kommet flere piger i skole i dag. Det er den gode nyhed i den seneste rapport fra UNICEF, FNs børnefond, om, hvordan det går verdens børn, ”Progress for Children”.
Den dårlige er, at millioner af piger stadig nægtes en grundlæggende uddannelse. Mens kløften mellem, hvor mange drenge i forhold til piger, der modtager grundskoleundervisning, gradvis globalt bliver mindre, er den stadig uhyggelig stor mange steder i verden.
De barrierer, der forhindrer piger i at komme i skole i u-landene, frarøver dem ikke blot deres fremtidsmuligheder, de påvirker også deres helbred og mulighed for overlevelse.
– Undervisning handler ikke kun om at lære. I mange lande kan undervisning redde liv. Det gælder f.eks. de teenagere, som via undervisning beskyttes mod hiv/aids og de småbørn, der bliver reddet takket være deres mødres viden om sundhed og rigtig ernæring, siger UNICEF Danmarks generalsekretær, Steen Andersen i anledning af rapportens udgivelse, og uddyber:
– Undervisning kan også forandre liv. Fattige børn, der kommer i skole, får derved chancen for at løfte sig ud af fattigdommen, og piger, der får undervisning, får selvværd og bedre status. Undervisning kan også berige liv som f.eks. når flygtningebørn kommer i skole i en nødhjælpslejr og oplever stabilitet og normalitet midt i kaoset. Derfor er det så vigtigt, at regeringerne investerer i undervisning og især i undervisning af piger.
Steen Andersen opfordrer samtidig den danske regering til at arbejde for, at pigers skolegang prioriteres, når verdens ledere mødes til topmøde i FN til september.
Ved årtusindeskiftet forpligtede verdens ledere sig ved FNs Millennium topmøde til at opfylde en række globale udviklingsmål, 2015 målene. Til september mødes de igen i FN i New York for at evaluere, hvordan det er gået, og beslutte, hvad der nu skal til for at nå målene.
7 af målene skal indfries inden udgangen af 2015, men et af dem skal allerede nås her i 2005. Det er mål nummer 3: At skabe kønsbalance i skolerne. ”Progress for Children” sætter især fokus på, hvordan det går med at nå dette mål.
Imponerende fremskridt, men stor ulighed
Verden har i dag opnået imponerende fremskridt mod at få lige så mange piger som drenge i skole. Henved 125 lande, heraf 91 u-lande og 34 industrilande, ud af 180 lande med anvendelige data, er godt på vej til at nå målet i 2005. Bag det globale gennemsnit skjuler der sig imidlertid store lommer af ulighed.
3 regioner – Mellemøsten-Nordafrika, Sydasien og Vest- og Centralafrika – vil ikke nå målet.
Kønslighed i skolerne er en forudsætning for, at verden skal nå udviklingsmål 2: Skolegang til alle i 2015. De flere piger, der er kommet i skole, er med til at fremme udviklingen i den rigtige retning.
Ifølge en prognose, UNICEF har udarbejdet, vil antallet af børn i skolealderen, der ikke går i skole, være under 100 millioner ved udgangen af 2005, et fald fra de anslåede 115 millioner børn, der ikke kom i skole i 2001.
Uanset om beregningen holder, er det sikkert, at alt for mange børn stadig ikke kommer i skole og at vi ikke med den nuværende gennemsnitlige indskrivningsrate i grundskolerne verden over vil kunne nå udviklingsmålet om skolegang til alle i 2015.
– Denne rapport beviser, at vores strategiske fokus på at få flere piger i skole er med til at øge indskrivningsraten for drenge og piger i grundskolerne, men den viser også, at der skal en masse til for at nedbryde de barrierer, der forhindrer piger i at komme i skole, og gøre skolen tilgængelig for alle børn, sagde UNICEFs amerikanske eksekutivdirektør, Carol Bellamy, ved rapportens lancering.
Det er imidlertid ikke alle steder på jorden, at drengene er bedre stillet end pigerne. Kønsuligheden i skolen er faktisk til pigernes fordel i 2 regioner, nemlig Latinamerika-Caribien og i Østasien-Stillehavsområdet.
Her er der andre problemer til hindring for skolegangen. I Haiti f.eks. er der flere piger end drenge i grundskolen, men over 40 procent af alle børnene i skolealderen får ikke undervisning.
Rapporten giver et billede fra land til land af udviklingen i forhold til de 2 udviklingsmål: Kønslighed i skolerne og Skolegang for alle. Den beskriver i detaljer forskellene fra region til region og land til land.
De fleste lande i Mellemøsten-Nordafrika, Østasien-Stillehavsområdet og Latinamerika-Caribien er med den nuværende udviklingshastighed godt på vej til at nå målene, mens de fleste lande i Afrika syd for Sahara og mange lande i Sydasien får meget svært ved det med mindre de sætter farten betydeligt op.
En fundamental forhindring for at nå målene er fattigdom. Børn fra de 20 procent husstande, der er de fattigste i Den 3. Verden, har i gennemsnit 3 gange mindre chance for at komme i skole end børn fra de rigeste 20 procent.
Dette gennemsnitsforhold er forskelligt fra region til region og land til land. I Øst- og Centraleuropa har de fattigste børn f.eks. 1,6 gange mere risiko for ikke at komme i skole end de rigeste, mens de fattigste børn i Moldavien og Kazakhstan har 5 gange så stor risiko for ikke at få undervisning som de rigeste i deres lande.
En anden vigtig faktor for om børn kommer i skole, er deres mødres uddannelse. 75 procent af de børn, der ikke går i skole, har mødre, der aldrig selv har gået i skole. Dette forhold varierer meget fra region til region – fra 28 procent i Østasien-Stillehavsområdet til 80 procent i Vest- og Centralafrika, Sydasien og Mellemøsten-Nordafrika.
Udbredelsen af hiv/aids, krig, børnearbejde, handel med børn og naturkatastrofer er alt sammen med til at forhindre, at børn kommer i skole.
Ny måde at tænke på
Hvis målene skolegang for alle og kønsbalance i skolerne skal nås kræver det en ny måde at tænke på og nye fremgangsmåder. Alle lande må begynde at se på undervisning som en menneskeret og ikke som noget, man frivilligt kan føje til, hvis budgettet tillader det.
Kenyas beslutning om at afskaffe betaling af skolepenge i grundskolerne – et eksempel, der siden blev efterfulgt af Tanzania og Uganda – er sådan en form for ændring i måden at tænke på.
– Sådanne initiativer burde honoreres med øget bistand, fordi det naturligvis lægger en økonomisk byrde på et fattigt land at afskaffe skolepengene og skulle skaffe skolebygninger, undervisningsmaterialer og lærerkræfter nok til de mange nye elever, siger Steen Andersen.
UNICEF opfordrer i sin rapport til massiv øget international støtte til undervisning. Ifølge FN vil det koste ekstra 5,6 milliarder dollars – godt og vel 30 milliarder kr. – om året at få alle børn i skole.
Nogle lande har indset, at det er nødvendigt at investere i pigers uddannelse. Norge bidrog f.eks. med 51 millioner dollars – ca. 290 millioner kr. – til UNICEF-støttede undervisningsinitiativer for at få flere piger i skole i 2003-2004.
– Målet om grundskole for alle med lige muligheder for skolegang for piger som for drenge er realistisk, det er økonomisk muligt, det er til at nå og hvad mere er, det er vores børns fødselsret, siger Carol Bellamy.
UNICEF om UNGEI
UNICEF er en af de ledende organisationer i FNs initiativ for pigers skolegang, UNGEI, hvis mål er at arbejde for kønsbalance i skolerne i 2005 og undervisning for alle i 2015. UNGEI er et samarbejde mellem en lang række FN organisationer, regeringer, donorlande, frivillige organisationer, civilsamfundet, den private sektor, lokalsamfund og familier.
Yderligere oplysninger hos UNICEF Danmarks oplysningschef Susanne Neertoft på tlf. 35 27 38 00 eller mobil 20 42 27 30.
