Valgstafet 2019
Hvad har partiernes udviklingsordførere tilfælles, og hvor er de politisk uenige? Op til folketingsvalget sender partiernes udviklings- og udenrigsordførere et spørgsmål videre til en kollega fra et andet parti.
02.06.2019: Venstre spørger Enhedslisten
28.05.2019: Socialdemokratiet spørger Venstre
26.05.2019: Nye Borgerlige spørger Socialdemokratiet
23.05.2019: De Radikale spørger Nye Borgerlige
21.05.2019: DF spørger De Radikale
16.5.2019: SF spørger Dansk Folkeparti
14.5.2019: Det Konservative Folkeparti spørger SF
12.5.2019: Alternativet spørge Det Konservative Folkeparti
9.5.2019: Liberal Alliance spørger Alternativet
7.5.2019: Enhedslisten spørger Liberal Alliance
I denne udgave af Globalnyts valgstafet stiller Det Radikale Venstres udviklings- og udenrigsordfører Martin Lidegaard et spørgsmål til udenrigsordfører Poul Højlund fra Nye Borgelige. Martin Lidegaard spørger:
“Hvorfor ønsker Nye Borgerlige, at Danmark skal træde ud af EU, når partiet samtidig ønsker mere frihandel, kontrol med migrationen og at stå fast på det liberale demokrati? På alle tre områder kæmper EU ihærdigt for at skabe resultater, mens fx både den amerikanske og russiske ledelse i øjeblikket modarbejder både frihandel og grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder.
Poul Højlund svarer:
Tak for et fair spørgsmål: Mere frihandel, kontrol med migration og et liberalt demokrati som grundstenen i Danmark er netop det, Nye Borgerlige gerne vil.
Og hvorfor siger vi så nej tak til EU?
Fordi vi ser EU som det nærmest stik modsatte. Ja, EU har frihandel landene indbyrdes, men beskyttende told- og standardmure mod stort set resten af verden.
Ægte frihandel er global og uden snærende politiske bånd. EU er det modsatte: regional frihandel med skarpe politiske betingelser knyttet til. Det er ekstra tydeligt i disse måneder, hvor Brexit forhandles: EU vil ikke frihandelen som mål i sig selv. De vil politisk kontrol og union – og ellers ingen frihandel.
Og fordi EU ikke på noget tidspunkt har haft eller bare forsøgt at få kontrol med migrationen.
Vi mistænker EU for at ønske migrationen som svar på et faldende folketal blandt Europas oprindelige befolkning. EU tænker i regneark og politisk korrekthed – Europas oprindelige indbyggere tænker i kultur og nationer. Migrationen er helt ude af kontrol, og EU modarbejder og fordømmer de lande og ledere i Europa, der rent faktisk forsøger at gøre noget. Og endelig fordi vi ikke kan få øje på det liberale demokrati i EU. Et liberalt demokrati kræver både grænser og kultur.
Det kræver ledere, der kan holdes direkte ansvarlige af vælgerne, og det kræver et fælles værdisæt, et fælles sprog og en fælles historie. EU opfylder kun i ringe grad de forudsætninger. Vi ser EU som ambitionen om en europæiske stormagt, Europas Forenede Stater.
De evige krav om stadig mere suverænitetsafgivelse og stadig mere magt til Bruxelles, drømme og planer om et stærkt EU-militær og de andre initiativer fra kommissionen peger entydigt i den retning.
Et stærkt EU betyder svage nationalstater med meget begrænset ret til selv at bestemme i eget land. Et stærkt EU betyder et Europa under tysk politisk og økonomisk kontrol, alene fordi Tyskland er Europas økonomiske stormagt. Frankrig vil være den evige to’er i forholdet, og de små lande vil være uden betydning og indflydelse.
Vi vil en anden vej. Europas befolkninger vil også en anden vej. Vi vil nationernes Europa, et europæisk Europa, et frit samarbejde mellem ligemænd, ikke en overnational superstat. Og mens EU-toppen har travlt med at skælde ud på Ungarn, Polen og England fortsætter migrationen og folkevandringen fra syd.
EU har ikke løst og kan ikke løse opgaven med at beskytte Europa og europæisk kultur; det kræver stærke nationer over hele kontinentet.
I næste omgang af Globalnyts valgstafet er det Poul Højlunds tur til at stille et udviklingspolitisk spørgsmål til sin kollega Nick Hækkerup fra Socialdemokratiet.