Torsdag var Earth Day. Det er næppe tilfældigt, at Joe Biden valgte at holde et stort anlagt klimatopmøde netop denne dag. Den amerikanske præsident havde inviteret 40 statsledere med det formål, at få mere fart i den globale klimaindsats.
Det lykkedes til dels. Og amerikanerne gik selv foran. USA vil reducere klimaudledninger med 50-52 procent i 2030 i forhold til niveauet i 2005. Det er en skærpelse af den plan, som Barack Obama sendte til FN, hvor der er et løfte om 26-28 procent reduktion i 2025. Siden da har USA som bekendt også været en tur ude af Paris-aftalen i et år, men nu er den opdaterede klimaplan sendt til FN.
Der var også styrkede klimaplaner fra blandt andre Japan, Storbritannien og Canada. Til gengæld nøjedes de to store og vigtige asiatiske vækstgiganter, Indien og KIna, med at gentage, hvad de allerede har lovet. Det blev heller ikke til offentliggørelse af en aftale om Amazonas med Brasilien, selvom der er blevet forhandlet mellem parterne i flere uger.
Rundtur i Asien
Joe Biden har sørget for en grundig forberedelse til den store dag. Hans klimaambassadør, John Kerry, har rejst rundt i Asien de seneste dage til blandt andre Indien og Kina. Der kom tilsyneladende ikke nogen stor gevinst ud af anstrengelserne.
Begge de store vækstøkonomier har endnu ikke sendt en opdateret klimaplan til FN, men de betragtede altså ikke topmødet som den rette anledning til at præsentere en.
Det blev dog til en fælles erklæring mellem USA og Kina, der forpligter dem på at arbejde for at indfri Paris-aftalens mål, men erklæringen er generelt fyldt med formuleringer, der kan bøjes og strækkes. Kineserne fik også skrevet det næste topmøde om biodiversitet, der foregår i den kinesiske by Kunming i oktober, ind i dokumentet, selvom USA ikke er tilsluttet FN’s konvention om biodiversitet.
Forholdet mellem de to stormagter har bestemt ikke været hjerteligt de seneste år, men de kan altså stadig samarbejde, når det gælder klodens tilstand. I kinesiske medier bliver Xi Jinpings deltagelse på topmødet kaldt en “gestus” til USA, og de statskontrollerede medier fremhæver amerikanernes slingrekurs og interne uenighed om klimaindsatsen.
Argentina, Sydafrika og (måske) Brasilien med nye løfter
Mange af statslederne på mødet valgte at gentage, hvad de allerede har lovet. Men der kom også en del nye løfter. Argentina lovede at øge det hidtidige bidrag. Nu skal 30 procent af energien være vedvarende i 2030.
Sydafrika lover at toppe med udledninger af kulstof i 2025. Det er ti år tidligere end det foregående løfte. Og så var der den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro. Han er normalt stridbar i tonen ved disse begivenheder, men denne gang lød han noget mere kammeratlig.
“Vi kan ikke være mere enige i din opfordring til at øge den globale klimaindsats”, lød det fra præsidenten, som også lovede, at han vil have bremset illegal afskovning i Amazonas i 2030.
Brasilien vil ifølge præsidenten ligeledes være klimaneutral i 2050. Han nævnte dog ikke, om det er betinget af støtte udefra. I et tidligere udspil hedder det, at Brasilien skal være klimaneutral i 2060, men at det afhænger af støtte fra andre lande. Under alle omstændigheder blev en aftale om at bremse afskovning i Amazonas ikke præsenteret, selvom der er blevet forhandlet i ugevis mellem Brasilien og USA.
