Motorcyklen bevæger sig støt, men langsomt gennem den tætte trafik og den tykke os fra de mange gamle og slidte biler. Vi andre sidder i en taxa, som forsøger at følge med.
En mindre delegation fra AUKMW, Kenyas metalarbejderforbund, er på vej til et af Nairobis industrikvarterer, hvor formanden og generalsekretæren skal møde medlemmerne på en fabrik, der laver maskindele. Lederen af forbundets organisatoriske arbejde er hoppet bag på en motorcykel, som er hovedtransportmidlet for forbundets organisatorer.
”Vi har ikke råd til biler, så når vi er flere, der skal rundt, er vi nødt til at leje en eller køre med taxa,” fortæller Rose Omamo, der er forbundets generalsekretær.
Men ellers gør organisatorerne som stadig flere andre afrikanere – kører på motorcykler. Snart vil det tohjulede køretøj være afrikanernes foretrukne måde at komme rundt på, for salget af især de relativt billige kinesiske og indiske modeller bare stiger og stiger i de fleste af Afrikas lande.
”Vi har flere motorcykler rundt omkring i landet men ikke nok til, at alle distriktskontorerne hver har en, og det gør det meget svært at komme ud til vores medlemmer,” fortæller Rose Omamo. Og der kan være langt til medlemmerne, for Kenya er stort – 13 gange større end Danmark. Vejene er som oftest af dårlig kvalitet, især uden for de større byer. Her er motorcykler gode, for de kan navigere ud og ind mellem vejens huller.
Læs hele artiklen hos Ulandssekretariatet
