Nye toner på DIIS med ny chef

Bistandsfaglighed erstattes af sikkerhedspolitisk overblik, når Kristian Fischer pr. 1. november 2016 sætter sig i direktørstolen for Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) på Østerbro i København. 
kristianfischer_l1

Jesper Søe - Globalnyt

26. september 2016

Læsetid: 3 min

Han afløser et kendt ansigt i u-landsmiljøet, Nanna Hvidt, der har stået i spidsen for DIIS siden 2005 og før da slog sine folder på kontorchefplan i Danida.
 
Mere om den snart fratrædende 61-årige kultursociolog og bistandsveteran her
 
Kristian Fischer har stor erfaring fra internationalt arbejde, bl.a. ved den danske NATO-delegation i Bruxelles (1998-2001), skriver DIIS.
 
Han kommer til DIIS efter 15 år som chef for Forsvarsministeriets Sikkerhedspolitiske Afdeling. Den energiske cand.scient.pol. har længe været en del af ministeriets topledelse, som residerer i ØKs gamle hovedsæde over for statuen af søhelten Niels Juel (1629-1697) i det centrale København.
 
Han får en fem-årig direktør-kontrakt med DIIS, dvs frem til 1. november 2021. Hans forgænger sad i samfulde 11 år.
 
Bestyrelsesformand i DIIS, professor Laurids S. Lauridsen, mener, at Kristian Fischer “vil være en lyttende og engageret leder, som lægger vægt på uafhængig forskning og høj faglig kvalitet for at fastholde DIIS som et kraftcenter inden for forskning i internationale forhold”.
 
Laurids S. Lauridsen er professor i Samfund og Globalisering /Internationale Udviklingsstudier på Roskilde Universitet og det vidner om den u-lands- og bistandsorientering, som har præget instituttet siden dets politisk betonede tilblivelse i 2002.  
 
Nanna Hvidt er skåret over samme læst med benene solidt plantet i den klassiske bistandsverden.
 
Samtænkning omkring Bistanden
 
Kristian Fischer har en anden og mere indirekte tilgang til udviklingsdramaet. Men en tilgang med stigende relevans for den førte udviklingspolitik.
 
Han har således deltaget i debatter om samtænkning af militære indsatser og udviklingsbistand, som ikke mindst har været aktuel omkring Afghanistan, og nu senest også i kæmpelandet Mali i Vestafrikas Sahelbælte, hvor danske jægersoldater er sat ind som led i en FN-fredsstyrke.
 
Overordnet udfra tesen om, at udviklingspolitik også er sikkerhedspolitik – mere her
 
Denne grundtanke har vundet fremme under Venstre-regeringen, hvor Kristian Jensen (V) især vil tilgodese det sikkerhedspolitisk betændte og migrant-udklækkende Vestafrika med dansk bistand.
 
Hvilket udenrigsministeren kan gøre uden større kritik, da Vestafrika samtidig er verdens fattigste region. Stater som Niger og Sierra Leone f.eks. opføres år efter år i internationale statistikker som klodens allerfattigste og mindst udviklede. De absolutte agterlanterner.
 
Sad med i DIIS-bestyrelsen
 
Kristian Fischer har siddet med på forreste række i DIIS, idet han en overgang var medlem af bestyrelsen.
 
I den egenskab skulle han og de øvrige bestyrelsesmedlemmer i 2008 tage stilling til resultatet af en regeringsbestilt DIIS-udredning om “De danske forbehold overfor Den Europæiske Union”.
 
Udredningens tilblivelse blev fulgt af en følgegruppe fra DIIS’ bestyrelse, og i overensstemmelse med DIIS’ bestemmelser fremlagdes udredningen på den samlede bestyrelses ansvar. Det var ved den lejlighed, at Kristian Fischer  blev nævnt som medlem af forsamlingen.
 

Han er i dag næstformand for styringsrådet i Center for Militære Studier under Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvor professor Mikkel Vedby Rasmussen er centerleder. 

Privat bor han på Frederiksberg i København, blev færdig som cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1989 og er student fra Roskilde Katedralskole. Han er far til to og gift med Helle Bjørnskov Fischer, som er juridisk direktør i Egmont.

Skal man tro hans facebook-profil, er han fan af den engelske fodboldklub Arsenal, der har en kanon i sit logo og nyder kælenavnet “The Gunners” – militæraspektet fornægter sig ikke. 

Udmærkelser er det også blevet til. Se her: 

Fra den 18. april 2016 at regne er efternævnte benådet med kommandørkorset af Dannebrogsordenen: Afdelingschef i Forsvarsministeriet, Kristian Fischer, Frederiksberg.

Lidt om det ministerium Fischer kommer fra:

Forsvarsministeriets Sikkerhedspolitisk afdeling 

Afdelingen består af to kontorer der overordnet står for policyudvikling af forsvarspolitiske aspekter af dansk sikkerhedspolitik, samt internationalt forsvars- og sikkerhedspolitisk samarbejde.
 
Sikkerhedspolitisk Policy (SPP)
Kontoret for Sikkerhedspolitisk Policy er ansvarlig for generel sikkerhedspolitisk policy og policy-samarbejde, herunder i EU, NATO og Norden (NORDEFCO, departementschefmøder, mv.). Kontoret har også policyansvar for beredskabssamarbejder i EU og Norden. 

Endvidere har kontoret ansvar for Forsvarsministeriets arbejde i forhold til Udenrigspolitisk Nævn og for arbejdet med regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. 

Herudover er kontoret ansvarlig for policy og forvaltning af danske forsvarsattachéer i udlandet og udenlandske forsvarsattachéer i Danmark. Kontoret varetager desuden kontakten og sager i tilknytning til Center for Militære Studier og Dansk Institut for Internationale Studier. 

Endelig har kontoret ansvaret for det bilaterale forhold og tilhørende sager i forhold til alle EU og NATO-lande (med undtagelse af Island) samt Australien, Israel, New Zealand, Rusland, Schweiz og Sydkorea. 

Forsvarspolitik (SPF) 
Overordnet set er kontorets fokus at omsætte den sikkerhedspolitiske udvikling til konkret politik for Forsvaret. Kontoret har derfor ansvaret for Forsvarets udvikling, NATO’s forsvarsplanlægning og forsvarsforliget.

Kontoret bidrager til og følger den strategiske udvikling af Forsvaret, herunder rammerne for Forsvarets udvikling og er tovholder i ministeriets involvering i udviklingen af Forsvarets kapaciteter, strukturer og processer.

Kontoret er tovholder på NATO’s forsvarsplanlægningsproces, dvs. den proces hvor NATO stiller krav og ønsker til Forsvaret (m.fl.). Kontoret laver oplæg til politiske aftaler vedr. Forsvaret, herunder også vedr. Arktis.

Kontoret inddrager og koordinerer tillige bidrag fra de mange øvrige aktører, der medvirker til tilblivelsen af politiske aftaler, herunder forsvarsforlig. Når aftalerne er indgået, koordinerer kontoret gennemførelsen.

Kontoet har tillige ansvaret for Forsvarsministeriets arbejde i forhold til NATO’s udvikling af kapaciteter (bl.a. missilforsvar, AGS, AWACS m.v.), NATO’s militære strukturer og NATO’s nukleare politik.