Nyt dansk projekt indtænker moderne teknologi – skal praktiseres i Somalia

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

En borger står ved en sundhedsklinik i et øde og svært tilgængeligt område af Somalia.

Borgeren sender en SMS, der melder om behov for hjælp: “Ingen forsyninger ved sundhedsklinikken” – et automatisk svar kommer retur: “Tak for beskeden – vi vender tilbage snarest.” Beskeden udløser en kæde af reaktioner, der afsluttes med kontrol af, at problemet er løst.

Eksemplet stammer fra et projekt, fremsendt af Dansk Flygtningehjælp, og nu udvalgt af Humanitarian Innovation Fond. Projektet går ud på at forbedre humanitær bistand ved at introducere moderne teknologi som en vej til mere direkte indflydelse på hjælpen, skriver Flygtningehjælpen i en pressemeddelelse fredag.

Brugerindflydelse, muligheder for feedback og nye klagemekanismer er centrale elementer i det nytænkende projekt, der nu vil blive lanceret af den store danske NGO i det kaosramte afrikanske land.

Den Humanitære Innovations Fond har udvalgt i alt 4 innovationsprojekter udaf 180 indkomne forslag.

Fonden har håndplukket forslaget fra Dansk Flygtningehjælp som et af de 4, og organisationen vil dermed modtage økonomisk støtte til at omsætte pilotprojektet til virkelighed.

Det er mobile kommunikationsløsninger og adgang til internet-baserede platforme, der gør projektet nytænkende. Projektet introducerer enkle og gennemskuelige værktøjer til feedback og brugerindflydelse i lokalsamfund, hvor der arbejdes med humanitære indsatser og udvikling, hedder det.

– Så snart vi har håndgribelige erfaringer og dokumentation for de nye tiltag, vil vi dele det med andre humanitære organisationer, der kunne være interesserede. Innovationsprojekterne er helt sikkert med til at inspirere os som nødhjælpsaktører til at stræbe mod at forbedre den humanitære bistand i komplicerede og vanskelige tilgængelige konfliktområder som Somalia, siger Peter Klansø, der er Dansk Flygtningehjælps regionschef på Afrikas Horn.

Flygtningehjælpen er blandt de internationale hjælpeorganisationer, der arbejder på at løse den humanitære krise, som netop nu udspiller sig i Somalia og i regionen. Det sker via en omfattende nødhjælpsindsats, og det er netop i denne sammenhæng, at det nye innovationsprojekt skal introduceres.

– Det er vigtigt at arbejde på, hvordan vi kan mindske afstanden mellem afsender og modtager af hjælpen, uddyber Peter Klansø.

Yderligere oplysninger hos:
Journalist Alexandra Strand Holm
e-mail: [email protected]
tlf. 33 73 51 80 og 20 31 66 87