Trods fuld kraft frem på dansk økonomi i 2005 og dermed atter en stor stigning i danskernes samlede velfærd hamrede VK-regeringen på ny bistanden til verdens fattige nationer ned med flere hundrede millioner kroner sidste år.
I stedet for at bibeholde den andel af vor samlede nationalrigdom, som vi giver til u-landene, blev den såkaldte bistandsprocent sænket endnu engang – fra 0,85 procent af vor bruttonationalindkomst (BNI) i 2004 til 0,81 pct. i 2005.
Det har ifølge kilder i Danida kostet u-landene 600 mio. kr. blot på det ene år.
Bistanden ville nemlig være havnet på 13,2 milliarder i 2005 mod nu 12,6 milliarder, hvis bistandsprocenten var bevaret uændret. Nu blev den atter banket nedad til de 0,81, og alene den frembrusende økonomiske vækst reddede 400 mio. kr. ekstra til u-landene i forhold til 2004, hvor bistanden havnede på 12,2 milliarder.
Den omfattende stagnation i dansk bistand, som har stået på siden SR-regeringens afgang i november 2001, får nu samtidig den virkning, at Danmark – som dengang lå en suveræn nr. 1 i verden med u-landsbistand – fra og med 2005 er dumpelt helt ned på femtepladsen.
Det er 3 pladser ned på bare et år. Mens kun Norge overgik os i 2004 i den andel, vi afsætter af vor rigdom til verdens fattige, er vi nu blevet passeret af både Sverige, Luxembourg og Holland.
Tallene siger det hele: Norges bistandsprocent af BNI steg fra 0,87 i 2004 til 0,93 i 2005, Sveriges hoppede fra 0,78 til 0,92, Luxembourgs voksede fra 0,83 til 0,87 og Hollands blev forøget betragteligt fra 0,73 til 0,82.
I samme tidsrum er Danmarks bistandsprocent altså FALDET fra 0,85 og 0,81 og går dermed klart imod tendensen i disse år til forøget bistand til landene i Afrika, Asien og Latinamerika, hvor over trefjerdedel af menneskeheden befinder sig.
Kilder i Danida gør overfor u-landsnyt.dk gældende, at “der er en verden til forskel på at ligge nr. 1. og så være nr. 5”. Og føjer så til, at “regeringen vil simpelt hen ikke erkende det”.
OECD når desuden i sin årsopgørelse frem til, at Danmark i 2005 var det land (fraset Portugal, hvor særlige omstændigheder gjorde sig gældende) blandt alle 22 medlemslande i OECDs udviklingskomite, hvor bistanden steg suverænt mindst.
Nemlig kun med 1,8 procent. Selv hvis der tages højde for gældseftergivelser, som optog en stor del af den globale bistand i 2005, ligger Danmark femte lavest med en stigning på blot 0,8 procent
Også i et lidt længere tidsperspektiv er der smæk til Danmark. Mens 18 af de i alt 29 OECD-lande i perioden 2001-2004 lagde mere til den årlige bistand til u-landene, har kun 6 OECD-lande skåret ned:
Ud over Danmark gælder det Holland, Japan, New Zealand, Spanien og Østrig. Og siden har flere af disse andre lande lagt på bistanden igen, hvorefter Danmark står yderligere isoleret.
En kilde i Danida vurderer, at Danmarks fortsatte nedhøvling af bistanden “vel for mange blot fuldstændiggør billedet af en nation, der har mistet førertrøjen både når det gælder sine internationale forpligtelser og sin internationale standing generelt”.
Kilderne sætter håbet til, at VK-regeringen efter februar-valget i fjor lovede ikke at banke bistandsprocenten yderligere ned, når den havnede på den foreløbige bund på 0,8.
Regeringens parlamentariske støtte, Dansk Folkeparti, ønsker bistandsprocenten endnu længere ned. Gerne til 0,7 af BNI. Af samme grund frygter iagttagere, at bunden på de 0,8 procent også vil udvikle sig til et loft, hvorover bistanden ikke må stige, så længe Dansk Follkeparti har noget at skulle have sagt.
Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod, har i den anledning udtalt, at “vi er gået fra verdensmestre i u-landsbistand til at blive verdensmestre i u-landsbesparelser”.
Den samlede opposition i Folketinget – fra Socialdemokraterne til Enhedslisten – ønsker bistanden bragt tilbage på sit gamle niveau på 1 procent af nationalrigdommen, (BNI), hvilket vil lægge milliarder til håndrækningen til verdens fattige nationer. Det skal ske over en kort årrække efter et regeringsskifte.
Det vil i praksis sige, at hver gang det danske samfund står med 100 kroner, afsættes der 1 krone til at bistå og ophjælpe størsteparten af menneskeden. Af den ene krone vender ca. 50 øre tilbage til det danske samfund under en eller anden form.
-Søe.
