Nyt job

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Anni Herfort Andersen (54) er udvalgt blandt godt 30 ansøgere som FN-forbundets nye generalsekretær. Hun tiltræder 15. august og afløser Mikael Bjerrum, der holdt 1. juli.

Lærer-uddannede Anni Herfort Andersen bringer som mangeårig formand for DLF, Danmarks Lærerforening (1995-2002), stor organisatorisk ballast med sig til det nye job på Midtermolen i Københavns gamle Frihavn. Selv siger hun til hjemmesiden Folkeskolen.dk, at “for mig er FN et meget vigtigt organ, hvis betydning er ligeså stor og hvis formål ligeså vigtigt, som dengang FN blev etableret (1945)”.

Hun fortsætter: – FN-forbundets arbejde er i smuk overensstemmelse med DLFs arbejde i Den 3. Verden for demokrati og retten til uddannelse. Jeg kan bidrage med organisationserfaring og mit netværk både her i landet og internationalt, hvor FN-forbundet støtter de steder, man har svært ved at få etableret nye FN-forbund. Og så har forbundet en omfattende skoletjeneste.. med undervisning og information om FNs arbejde.

Til FN-forbundets hjemmeside siger landsformand Bente Nielsen: – Vi står overfor store udfordringer i den kommende tid og har brug for en kompetent og visionær generalsekretær.

Danmarks Lærerforening er i øvrigt blandt de p.t. 65 organisationer, der er medlem af FN-forbundet, som er tværpolitisk og forholder sig “kritisk og konstruktivt til spørgsmål, der vedrører FN”.