64% af landjordens overflade er kommet under stigende pres fra mennesker over de sidste to årtier. Nu er det menneskelige slid på naturen også stigende i svært tilgængelige områder, viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Forskningsprojektet er udarbejdet af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.
“Vi har undersøgt, hvor på jorden man ser den største fremgang eller tilbagegang i menneskelig påvirkning af naturen gennem de seneste to årtier”, forklarer Jonas Geldmann fra Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima.
“Det har givet os et aktuelt billede af, hvor forandringerne er størst, og det hjælper os eksempelvis med at vurdere, om beskyttede naturområder kan modstå presset eller ej”, fortsætter han.
Netop inden for beskyttede områder viser det sig, at den største negative forandring lige nu sker på stejle og højtliggende områder. Det er især relevant eftersom størstedelen af verdens sjældne og truede arter findes i bjergregioner.
Civilisationen gør indhug i sværttilgængelige naturområder
“Fra andre studier ved vi, at de største skader på naturen er sket i de lavtliggende, lettilgængelige områder. At presset nu flytter til de mere utilgængelige områder, tolker vi som et tegn på, at naturlige ressourcer som træ og landareal er ved at være udpint i de lavereliggende egne eller også, at der ikke er nok til at forsyne en voksende befolkning”, siger Jonas Geldmann om studiet, der er udgivet i tidsskriftet Conservation Biology.
Forskernes analyse af menneskelig påvirkning bygger på forandringer i befolkningstal, landbrugsareal og nattebelysning, som er et udtryk for menneskelig beboelse.
Den samlede værdi for dette har forfatterne navngivet ”Temporal human pressure index” (THPI). I alt har 64 % af landjordens overflade oplevet en intensiveret menneskelig påvirkning over de seneste to årtier.
At der også er områder, som har oplevet en nedgang i menneskelig påvirkning, skyldes primært de steder, hvor folk forlader landområder for at flytte ind til byerne.
Trusler fra klimaforandringer, skov- og minedrift samt krybskytteri er ikke medtaget i analysen, fordi der ikke findes globale data for disse faktorer, som er anvendelige i denne sammenhæng.
Forfatterne understreger derfor, at den menneskelige påvirkning kan være øget væsentlig mere end antaget i nogle områder.
Også positive tegn
Selvom studiet viser, at beskyttede naturområder er under pres, er der også positive tendenser at spore. Professor Neil Burgess fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima er med i FN’s miljøprogram UNEP og seniorforfatter på artiklen. Han forklarer:
“Vi ser, at beskyttede områder i lande med mindre korruption, bedre uddannelsesforhold og en større forståelse for naturens værdi klarer sig bedre. Det virker måske oplagt, men det er faktisk aldrig blevet vist før, at denne sammenhæng er så klar. Det betyder også, at vi ser trykket lette i de mere velhavende lande”.
