Nyt overblik over internationalt arbejde for torturofre

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT), der bor i København, præsenterer onsdag en ny global oversigt over rehabiliteringscentre for torturofre med titlen Rehabilitation of Torture Victims: Global Directory of Centres and Programmes 2003-2004.

Denne publikation giver en indsigt, der hidtil ikke samlet har været tilgængelig, i det arbejde, som ikke færre end 177 rehabiliteringscentre udfører for torturofre i 75 lande.

Publikationen er ifølge en pressemeddelelse fra IRCT et nyttigt redskab for journalister, NGOer og andre, der beskæftiger sig med menneskerettigheder. IRCT præsenterer publikationen ved et pressemøde

onsdag den 14. januar, kl. 11 i Det Internationale Pressecenter (IPC) Vestergade 2, Kbn K.

Vicepræsident for IRCT og lægelig direktør for ICAR Foundation (Lægeligt Rehabiliteringscenter for Torturofre) i den rumænske hovedstad, Bukarest, dr. Camelia Doru, vil præsentere den ny publikation sammen med webmaster Britt Keson og mediekoordinator Poul Struve Nielsen, IRCT.

Grundlæggeren af IRCT og verdens første rehabiliteringscenter for torturofre, RCT (Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre) i København, den danske læge Inge Genefke, vil også være tilstede på pressemødet.

Til sammen danner de organisationer, der optræder i oversigten, en international bevægelse mod tortur og til støtte for torturofre. IRCT håber at kunne bidrage til større forståelse for nødvendigheden af at rehabilitere torturofre og et øget samarbejde for en verden uden tortur ved at gøre de mange organisationers arbejde synligt i offentligheden.

Rehabilitation of Torture Victims: Global Directory of Centres and
Programmes 2003-2004 er udgivet med støtte fra Danida og EU.

Yderligere oplysninger hos mediekoordinator Poul Struve Nielsen, tlf 33 76 06 49, mobil 23 34 55 09, e-mail [email protected]
hjemmeside www.irct.org