Nyt skub i konto for bæredygtig handel

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Et par nye Verdenshandelskonti med højt indestående har sat yderligere skub i andelskassen Merkurs særlige indskyderkonto for Bæredygtig Verdenshandel, fremgår det af seneste elektroniske nyhedsbrev fra det almennyttige pengeinstitut mandag.

Det er nu 4 år siden Merkur introducerede Konto for Bæredygtig Verdenshandel. Siden da er det gået støt fremad med indlånet, hedder det.

Merkur har i dag godt 2,5 mio. kr. at arbejde med til kreditter i u-lande (se tabel 1). Det gennemsnitlige indestående er steget til godt 25.000 kr., hvilket betegnes som meget tilfredsstillende.

Tabel 1. Udviklingen i indlån på Konto for Bæredygtig Verdenshandel

Dato: 08.02.2006
Antal konti: 57
Samlet Indlån: 854.000 kr.
Gennemsnit pr. konto: 14.982 kr.

Dato: 03.05.2007
Antal konti: 86
Samlet indlån: 1.291.000 kr.
Gennemsnit pr. konto: 15.012 kr.

Dato: 05.05.2008
Antal konti: 95
Samlet indlån: 1.456.424 kr.
Gennemsnit pr. konto: 15.331 kr.

Dato: 05.01.2009
Antal konti: 102
Samlet indlån: 2.556.850 kr.
Gennemsnit pr. konto: 25.067 kr.

Indlånet på Verdenshandelskontiene skal imidlertid matche kreditterne. Kreditgivningen til projekter i u-lande er nemlig i kraftig vækst (se tabel 2).

Merkur opfordrer derfor “eksisterende kunder til at udbrede kendskabet om Verdenshandelskontiene til private og professionelle netværk, så Merkur får mulighed for at give kredit til flere projekter i u-lande”.

Tabel 2. Udvikling i udlån på Verdenshandelskreditterne

Dato: 18.08.2006
Samlet kreditmaximum: 490.000 kr.

Dato: 03.05.2007
Samlet kreditmaximum: 457.000 kr.

Dato: 05.05.2008
Samlet kreditmaximum: 1.397.678

Dato: 05.01.2009
Samlet kreditmaximum: 1.947.933 kr.

Merkur har ydet Verdenshandelskreditter til 2 nye initiativer – Havilak Company Ltd i Ghana og Industrias Marfer Ltd i Mozambique.

Havilak Company Ltd

Havilak Company Ltd er et firma i Ghana, som indkøber og eksporterer fairtrade kurve primært til Global Trade på Bornholm. En lille del afsættes lokalt. Samarbejdet med Global Trade begyndte for otte år siden, og der er modtaget B2B (business-to-business) midler fra Danida til udvikling af projektet.

Havilak Company Ltd har fået en Verdenshandelskredit til produktion af kurve til Global Trade. Selve produktionen sker hos ca. 300 vævere, som er bosiddende mellem 3 og 8 km fra Bolgatonga, den lokale hovedby.

Havilak leverer gas og farvestoffer til indfarvning af materialerne og bestiller de dansk-designede mønstre, væverne skaffer selv flettematerialer. Havilak indkøber så kurvene, som skal leve op til bestemte kvalitetsstandarder. Hvis de gør det, afregnes de med priser, der ligger noget over den pris, væverne ellers kan få for tilsvarende varer.

Eksempelvis 5 dollar mod normalt 3 dollar hos de lokale opkøbere. De anvendte farver er miljøvenlige.

Man kan læse mere på www.havilak.com og www.global-trade.dk

Industrias Marfer Ltd.

Industrias Marfer er et mozambiquansk aktieselskab, som har fået en Verdenshandelskredit til eksport af FSC-certificeret træ til Dalhoff, Hornemann & Larsen (DLH) i Danmark.

Selskabet ejer et savværk og har 50 års koncession på 50.000 hektar skov 6-7 timers kørsel fra savværket. I Mozambique kan man ikke eje jord eller skov. Til gengæld kan man få koncession, hvis man fremlægger en ”management plan”, som omfatter ansvarlig brug, genplantning, savværksdrift m.m.

Industrias Marfer har indgået et partnerskab med Dalhoff, Hornemann & Larsen (DLH) om FSC-certificering af skovdriften og optimering af produktionen, så den kan eksporteres til Europa. Der er opnået B2B støtte fra Danida til udvikling af et mangeårigt samarbejde. Ud over FSC-processen sker der også en grundig opkvalificering af medarbejderne.

Der produceres godt 5.000 m3 træ pr. år, hvoraf 2.000 m3 eksporteres via DLH, bl.a. som parket. Resten afsættes lokalt.

Øvrige kreditprojekter

Merkur har ydet Verdenshandelskreditter til flere andre projekter. De øvrige kreditprojekter er Coatlahl i Honduras, African Organic i Uganda, Andean Valley i Bolivia samt de danske importører Bageriet Aurion og Fair Trading.

Man kan læse mere om disse initiativer i tidligere nyhedsbreve, som kan downloades på www.merkurbank.dk

Se også telegrammet http://u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=17541&mode=Nyhed