I brætspillet “The Mission” bliver deltagerne nødhjælpsarbejder for en dag. Spillerne kommer med helt ud i Nepals fjerneste afkroge, Tadsjikistans ukendte bjerge eller i de irakiske flygtningelejre.
“Sammen med dit hold skal du hjælpe mennesker med at overkomme sult, sygdomme og krig gennem spørgsmål og opgaver, der skal løses, før I kan komme i mål,” fortæller Susanne Madsen og Line Højland fra Mission Østs kommunikations- og fundraisingteam, der har udviklet spillet.
Spillet bygger på konkrete erfaringer fra Mission Øst og viser både muligheder og udfordringer i hjælpearbejdet. Er hjælpen virkelig, hvad lokalbefolkningen efterspørger? Når hjælpen ud til alle udsatte grupper? Og hvad kan vi lære, så vi ikke begår den samme fejl to gange?
Mere end at kaste nødhjælp fra et fly
Spillet kan frit printes og benyttes f.eks. i konfirmandundervisningen, blandt elever i 7.-10. klasse, på efterskoler, højskoler eller til spilleaftener sammen med venner og familie, skriver organisationen.
“Spillet viser, at nødhjælp ikke kun går ud på at smide sække med ris ned fra et fly,” fortæller Line Højland, der er kommunikationsmedarbejder i organisationen.
Det kan være, at der ikke er ris nok til alle i landsbyen. Eller at personer med handicap ikke selv kan få fat i hjælpen. Eller at kvinder bliver udsat for diskrimination. Der kan være korruption, nepotisme, tyveri, vold og andre forhindringer. Og det kan være mere værdigt, at de ramte får kontanter til at selv købe den mad, de har brug for.
Masser af overraskelser
Nødhjælpsarbejdet er en broget forestilling, fortæller Susanne Madsen, der er fundraiser i organisationen.
“Der er masser af overraskelser. Der kan pludselig opstå oversvømmelse eller jordskælv. Eller man opdager en anden organisation i området, man kan samarbejde og dele viden og erfaring med.”
Hjælpearbejdet skal planlægges grundigt for at sikre, at de rigtige får den rigtige hjælp. Og det får spillets deltagere et unikt indblik i.
Spillet gennemgår tre faser: Forberedelse, udførelse og afslutning.
Hvordan nå ud til alle?
Forberedelsesfasen afdækker den bedste måde at hjælpe på. Hvad siger de lokale, at de har behov for? Spillet afdækker dilemmaet mellem vores velvilje og de lokales reelle behov.
Udførelsesfasen viser, hvordan hjælpen ydes helt konkret. Hvordan sikrer vi, at hjælpen når alle marginaliserede grupper: kvinder, børn, ældre, personer med handicap osv.?
Afslutningsfasen analyserer på, hvordan hjælpen virker. Dækkede vi behovet, nåede vi ud til alle i området?
“Det er også en fase, hvor vi videndeler. Vi lærer af vore fejl. Er der nogle samfundsgrupper, vi ikke har opdaget?,” fortæller Susanne Madsen, og Line Højland supplerer:
“Vi uddeler bl.a. klageformularer til modtagere af hjælpen. Kan de da klage over noget, tænker man. Men det kan de. F.eks. at der er samfundsgrupper, vi ikke har opdaget, og som derfor ikke har fået den hjælp, de har brug for. Klagerne giver os uvurderlig viden, som kan hjælpe os til at gøre det endnu bedre næste gang.”
