Nyt stort overskud i Nødhjælpens mange genbrugsbutikker

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Sidste år skabte de 3.700 frivillige medarbejdere i Folkekirkens Nødhjælps 118 genbrugsbutikker landet over et overskud på 15,6 millioner kr., fremgår det af en pressemeddelelse fra organisationen mandag.

Trods øget konkurrence på genbrugsområdet kunne de frivillige medarbejdere i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker i 2006 for fjerde år i træk sende et rekordoverskud til arbejdet blandt verdens fattigste.

Modsat hvad man kunne forestille sig, har den øgede konkurrence mange steder en positiv effekt. Det viser sig, at de genbrugsbutikker, der ligger i nærheden af en eller 2 andre organisationers butikker, klarer sig bedst.

Den indbyrdes konkurrence inspirerer ofte til særlig kreativitet og specialisering, så visse butikker bliver specialister indenfor et bestemt felt såsom broderi, bøger, møbler og malerier.

Når flere genbrugsbutikker ligger dør om dør, opstår der nærmest et ”kraftcenter” for genbrug, som i sig selv tiltrækker flere kunder. Samtidig skaber de mange TV-programmer om genbrug fornyet interesse for genbrugstanken, ligesom modens øgede fokus på at skabe helt sin egen stil kan mærkes i butikkerne i form af øget efterspørgsel.

Hovedårsagen til den flotte indtjening er de ca. 3.700 frivillige landet over, der hver uge bruger nogle timer på at arbejde i butikkerne. De frivillige sorterer, præsenterer og prissætter tøj, ekspederer kunder og gør et stort stykke arbejde for at få forretningerne til at give overskud.

En anden årsag er, at Folkekirkens Nødhjælp i 2006 åbnede 5 nye butikker, heriblandt sin første genbrugsbutik på Færøerne.

– Vi er utroligt glade for de frivilliges arbejde i butikkerne. Deres indsats er uundværlig for vores virke blandt verdens fattigste. Samtidig glæder vi os over, at genbrugsbutikkerne giver aktive seniorer en ramme, hvor de kan bruge deres lange erfaring og videreføre deres interesser i en ny sammenhæng, siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær.

Se også www.noedhjaelp.dk

Yderligere oplysninger hos National chef Connie Yilmaz Jantzen, tlf.
40 11 82 84 og genbrugskonsulent Bent Ole Petersen, tlf. 25 50 21 22