Den danske folkehøjskole skal nu bruges i et udviklingsprogram i Nepal. CARE Danmark har af Danida fået bevilget støtte til et nyt udviklingsprogram i det fattige Himalaya-land, hvor de involverede parter skal undervises i bæredygtige udviklingsmetoder efter klassiske højskoleprincipper, skriver organisationen i sit seneste elektroniske nyhedsbrev, Care-e-nyt.
I sin tid blev den danske folkehøjskole designet til at give fattige uuddannede drenge og piger på landet undervisning i både noget praktisk og i en forståelse af det samfund de levede i. Det skete i uformelle rammer, hvor det sociale aspekt spillede en stor rolle.
På samme måde er det nødvendigt at give de uudannede nepalesiske bønder mulighed for undervisning, hvor de både lærer praktiske landbrugsmetoder og får viden om det samfund de også er en del af.
I det sydlige Nepal ligger floden Jaladh. Den har sit udspring i de lave bjerge, der løber i en kæde langs Himalaya gennem Nepal fra øst til vest. Fra bjergene løber floden gennem det lavere liggende Bhabar område og videre mod syd gennem Terai sletten og derfra ind i Indien.
Langs floden bliver befolkningstætheden hele tiden større og større, især i bjergene. Befolkningsstigningen har øget aktiviteterne i forbindelse med landbrug, skovbrug og dyrehold i bjergene og det har forårsaget skiftevis tørke og oversvømmelse i slettelandet.
Når bjergbønderne har dyrket jorden og deres husdyr har spist mere og mere af vegetationen i bjergene, er jorden blevet løs og eroderet ud i floden. Planternes rodnet har ikke været der til at holde på den.
Det har nu gjort floden tørlagt det meste af året, mens den i de få måneder omkring monsunen er en rivende strøm, der skifter løb, bortskylder jorden fra markerne og efterlader store områder dækket af grus og sten.
I dag er jorderosionen blandt de væsentligste årsager til fattigdommen blandt bjergbønderne og samtidig er flodens uregelmæssige løb og vandføring blandt de største trusler for bønderne i lavlandet.
Hvert år efter monsunen må befolkningen i lavlandet slide med at rense vandingskanalerne for grus, jord og sten, mens de frygter for at miste deres jord. De mennesker der bor oppe i bjergene ser hvert år deres jord gradvist forsvinde bort i vandmasserne og mulighederne for at dyrke jorden blive endnu dårligere.
CAREs projekt tager sigte på at løse begge befolkningsgruppers problemer samtidigt. Målet er, at lære især bjergbønderne at ændre metoder i både skovbrug som ager- og husdyrbrug i bjergene. Det vil både kunne sikre levevilkårene for bjergbefolkningen, men vil også øge dyrkningssikkerheden i lavlandet.
En fælles indsats i kampen mod erosion og dermed oversvømmelse og tørke vil på længere sigt være til gavn for alle.
Men det vanskelige består i at organisere indsatsen, da det hovedsageligt er de fattige og ressourcesvage bjergbønder, der skal gennemføre den, mens det på længere sigt er begge befolkningsgrupper, der høster frugterne.
Selv om løsningerne er til alles bedste, er det ikke uproblematisk at lære metoderne til befolkningen. Projektet skal gennemføres blandt grupper af mennesker, der er stærkt analfabeter, og som ikke har meget erfaring i at sidde på en skolebænk og lære, hvordan de kan ændre deres levevilkår og tage hensyn til den belastede natur.
Det er derfor CARE Danmark har fået ideen til at introducere folkehøjskolebevægelsens ideer om folkeoplysning i en nepalesisk sammenhæng.
I samarbejde med lokale organisationer i området, bliver der etableret “Life School Centre” og “Open Village Schools”, hvor trænere kan uddannes i at undervise.
Skolerne skal være fora for folkeoplysning og også gennemføre uformel undervisning af kvinder og de kasteløse Dalitter. Projektet i Nepal kører frem til sommeren 2007.
CARE Danmark bringer løbende nyt både på hjemmesiden www.care.dk og i sit nyhedsbrevet.
