OAS: Nogle lande smækker døren i for Honduras, andre åbner den på vid gab

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

LIMA PERU, 8. Juni 2010: Honduras var ikke på dagsordenen, da de 33 medlemmer af Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, samledes til årsmøde mandag og tirsdag i Perus hovedstad Lima.

Alligevel drøftede deltagerne i løbet af få timer det mellemamerikanske land, der blev suspenderet efter statskuppet i juni sidste år: Skal det genoptages i OAS, eller opfylder det fortsat ikke de demokratiske principper, der er grundlaget for det mellemstatslige samarbejde mellem Nord – og Latinamerika?

USAs udenrigsminister Hillary Clinton er ikke i tvivl: ”Tiden er kommet, hvor vi må se fremad og byde Honduras velkommen i det interamerikanske samfund.” Landets præsident Porfirio Lobo har vist, ”at han føler en stærk forpligtelse over for grundloven og den demokratiske regeringsførelse”, skriver det guatemalanske dagblad Prensa Libre tirsdag.

Fremtrædende lande i Sydamerika er imidlertid uenige. Ecuadors udenrigsminister Ricardo Patiño mindede om, at Ecuador ikke kan gå med til, at Honduras vender tilbage til OAS, mens Lobos regering fortsat krænker menneskerettighederne, og hovedmændene bag statskuppet ikke straffes.

Det brasilianske viceudenrgsminister Antonio de Aguilar Patriota tilføjede, at Honduras tilbagevenden til OAS forudsætter konkrete aftaler om retablering af demokratiet og overholdelse af grudlæggende rettigheder og garantier, oplyser BBC Mundo tirsdag.

Porfirio Lobo kom til magten efter et valg, der var besluttet før statskuppet, men tilrettelagt og overvåget af den midertidige regering, som stærkt støttet af militærledelsen blev indsat mellem, at den daværende præsient Mel Zelaya blev smidt ud af landet, og Lobo tiltrådte som præsident. Mange honduranere betragter ham derfor som et resultat af kuppet.