Obamas ja til homo-vielser giver skyttegravskrig i Afrikas æter

Forfatter billede

Lars Zbinden Hansen skriver fra Lomé

Telefonerne glødede torsdag formiddag hos radio-stationen BBC Africa Network. Studieværten beklagede, at ikke alle kunne komme igennem til lytterprogrammet ”World Have Your Say”.

Alle ville give deres mening til kende om Barack Obamas ”ja” til vielser imellem homoseksuelle, som præsidenten onsdag meldte ud i et interview med den amerikanske TV-station ABC.

Fra alle hjørner af det afrikanske kontinent lød der ud igennem transistor-højttalerne to overordnede men meget personlige domfældelser.

De kan koges ned til noget i retning af enten: ”jeg er skuffet over Obama”, eller: ”det er godt gået, Obama!”

Fra ”skuffet”-holdet blev der stillet spørgsmålstegn ved, om Obama overhovedet har afrikanske aner.

Fra samme kant kom det velkendte skyts om, at homoseksualitet er en uafrikansk skik, der hidrører fra tidligere, vestlige koloni-herrefolk, og at det nu én gang er kvinder og mænd, der er skabt til hinanden, alene fordi to af samme køn ikke kan få børn med hinanden. I øvrigt står det også i både bibel og koran, hed det.

Fra den modsatte grøft lød det, at der er gode og faste beviser for, at der har været homoseksuelle afrikanere til alle tider – før, under og efter kolonitiden – og at undertrykkelsen af homoseksuelle på kontinentet bruges af magthavere til at aflede folks opmærksomhed fra større og værre problemer, bl.a. fra magthavernes egen legitimitet.

Risikabel affære

Uanset hvad Obamas hensigt er med det nye signal her i optakten til det amerikanske præsidentvalg i november, var der også fra dagens afrikanske ”godt-gået”-kant ros til ham for overhovedet at have trukket tabuet frem, så det bliver hørt også på det afrikanske kontinent.

At være homoseksuel er nemlig overalt i Afrika en ganske risikabel affære. Det er i dag i større eller mindre omfang kriminaliseret i 53 af 54 lande på kontinentet. I fem lande kan det give dødsstraf og i andre 15 fængselsstraffe på over 11 år.

Sydafrika er det eneste land med en liberal lovgivning på området. Her er bøsser og lesbiskes rettigheder skrevet ind i landets grundlov, og Sydafrika var forslagsstiller til en FN-resolution i fjor, som er den første, der fordømmer diskrimination af homoseksuelle.

Selv om Sydafrika har årlige ”gay parades”, har det dog ikke fjernet de jævnlige overgreb mod bøsser og lesbiske, og historierne – også fra ”regnbuenationen” er mange og hårrejsende.

Den mest omtalte i verdens medier er den 19-årige lesbiske Zoliswa Nkonyama, der blev knivstukket og stenet ihjel i 2006.

Homofoberne

Inde hos naboen, i Zimbabwe, finder man nok kontinentets mest højrøstede homofob i præsident Robert Mugabe, som har kaldt homoseksuelle for ”værre end hunde” og deres adfærd for ”et udtryk for vestlig dekadence – og ikke et afrikansk fænomen”.

Der er i Mugabes tilfælde ikke tvivl om, at han udnytter et stærkt tabuiseret emne i befolkningen til at aflede opmærksomheden for de kolossalt store problemer i det Zimbabwe, der ellers engang var relativt velstående.

Mugabes kollega i Gambia i Vestafrika, Yahya Gammeh, der om muligt er endnu mere excentrisk end den zimbabweanske præsident, opfordrer gambierne til at ”skære halsen over på” homoseksuelle.

Stramning af lovgivninger

Men det er tvivlsomt, om det stigende kor af toneangivende personligheder i verden, der offentligt slår et slag for homoseksualitet og ”missionerer” overfor afrikanske ledere til at gøre det samme, har den ønskede effekt.

At Obama nu indirekte støtter op om udtalelser fra bl.a. FNs generalsekretær Ban ki-Moon, den britiske premierminister David Cameron og den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu, ja og vores helt egen udviklingsminister Christian Friis-Bach (R) – ændrer næppe indstillingen på ”skuffet-over-Obama”-holdet – sådan ”over night”.

På trods af mere eller mindre direkte trusler fra de vestlige lande – bl.a. om at skære eller helt lukke for u-landsbistanden – er flere afrikanske lande i færd med at stramme deres lovgivninger overfor homoseksuelle.

Det gælder bl.a. i Uganda, hvor et forslag om ”homoseksuelle lovovertrædelser” igen er blevet fremsat i parlamentet. Præsident Yoweri Museveni har under pres fra udlandet udtalt sig temmelig vagt, om han vil bruge sin vetoret til at blokere for loven (som dog nu ikke indbefatter dødsstraf, red.)

Det samme gælder den nobel-prisvindende præsident Ellen Johnson-Sirleaf, der har udtalt sig ligeså uklart om et næsten tilsvarende lovforslag i Liberia. Hun sagde blot, at hun aldrig vil ”støtte love der anerkender homoseksuelles rettigheder” – altså et modsatrettet lovforslag, der ikke aktuelt er fremsat.

Helt, helt lokalt kan Deres skribent fra et totalt homo-mørkelagt Togo melde, at han er bekendt med flere udlændinge, der er flygtet over hals og hoved ud af landet, da det rygtedes blandt fjendtligtsindede togolesere, at udlændingene var på ”den forkerte side”.

I det skjulte

Her i landet giver homoseksualitet formelt op til 6 års fængsel, men man hører aldrig om domme, der bliver eksekveret. Det skyldes givetvis, at folk nok skal holde deres ”tilbøjeligheder” strengt i det skjulte.

For at understrege alvoren kan det også oplyses, at Deres ydmyge f.eks. IKKE spørger togolesere i den umiddelbare nærhed til deres mening om Obamas udmelding.

Undertegnede har tidligere forsøgt at bringe homo-spørgsmålet på bane, men blev mødt af en tavshed, der nærmest osede af undertrykt vrede over et eklatant brud på god opførsel.

For at det emne kan drøftes, skal man kende samtalepartneren særdeles godt og positivt vide, at vi deler hemmeligheder, der er en efterretningstjeneste værdig.

Ovenstående er derfor skrevet bag låste døre, tilrullede gardiner – med skribenten iført elefanthue og mørkeblå briller.

—————-
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.