6,4 billioner dollar. Altså 6.400.000.000.000 dollar. Det er det beløb, der kommer til at mangle i udviklingsfinansiering i 2030 for at nå Verdensmålene, hvis udviklingen fortsætter som nu. Det fremgår af en ny rapport fra de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation. Og gabet mellem det beløb, der er behov for, og det, der er til rådighed, stiger år for år.
I 2015, da verdensmålene blev vedtaget, var behovet for finansiering ifølge OECD på 6,8 billioner dollar. Og her lykkedes det faktisk at nå langt over halvdelen, nemlig 4,3 billioner. I 2022-23 var behovet vokset til 9,2 billioner. Og selv om den faktiske finansiering steg med 22 procent, steg gabet endnu mere, nemlig med 40 procent, så det nåede 4 billioner dollar.
Behovet for finansiering er ifølge OECD især steget på grund af klimaforandringerne, COVID, stigende ulighed og den ustabile geopolitiske situation. Det ser ikke ud til at forandre sig, og derfor forventer OECD, at behovet vil stige yderligere frem mod 2030.
Det får OECD til at opfordre til ”en større overhaling af udviklingsfinansieringen”, og med udviklingsfinansiering menes ikke kun udviklingsbistand – der faktisk kun udgør en lille del, men også andre områder, især private investeringer i eksempelvis grøn omstilling og bæredygtig infrastruktur samt remitter og udviklingslandenes egne skatteindtægter.
Rapporten fra OECD, “Global Outlook on Financing for Sustainable Development 2025”, bærer titlen “Frem mod en mere modstandsdygtig og inkluderende arkitektur” og opfordrer til, at de første skridt til forandring tages til sommer, når repræsentanter fra det meste af verden mødes til den fjerde konference om udviklingsfinansiering. Det sker i slutningen af juni i Sevilla.
Valutahandlere tjener 16 milliarder årligt på remitter
Et af de steder, OECD foreslår at sætte ind, er på remitter. Altså de penge, folk der arbejder i udlandet, sender hjem. Ad den vej modtog udviklingslandene i 2023 476 milliarder dollar. Det er det dobbelte af verdens samlede udviklingsbistand og en stigning på 30 procent siden 2015. Men hele 16 milliarder om året går tabt undervejs i gebyrer til banker og bureauer, der overfører pengene. Som en del af Verdensmålene blev det besluttet at sætte et mål om, at gebyret for at overføre remitter højst skulle udgøre 3 procent, men det er lige nu det dobbelte, så her skal der gøres noget, anbefaler OECD.
Det kniber også for lavindkomstlandene at kradse tilstrækkeligt med skatter ind til at finansiere velfærd. Her er målet, at de skal opkræve, hvad der svarer til 15 procent af deres bruttonationalprodukt, hvis de skal gøre sig håb om at indfri verdensmålene, men andelen er kun på lidt over 11 procent.
Verden har faktisk rigeligt med penge til at nå verdensmålene, understreger OECD. Men det kræver, at vi bruger pengene på en anden måde. For eksempel kunne de 1,53 billioner, verden tilsammen bruger om året på at subsidiere fossile brændsler, sagtens bruges smartere og mere bæredygtigt.
OECD får også lige nævnt, at uligheden i verden som helhed og i mange lande er stigende, og at det ikke just er fremmende for verdensmålene.
Bistanden sætter rekord – men mørke skyer i horisonten
OECD-rapporten kommer samtidig med, at OECD’s Udviklingskomité (DAC) udsender de endelige og officielle tal for udviklingsbistanden i 2023. De viser, at den samlede udviklingsbistand fra DAC-landene i 2023 nåede 223 milliarder dollar. Det er det højeste tal nogensinde. Men samtidig udgør det en meget lille del af de mere end 9 billioner dollar, som OECD opgør finansieringsbehovet for 2023 til.
Og hvad mere er: Udviklingsbistanden er under stigende pres i mange lande på grund af økonomiske udfordringer og et voldsomt stigende pres for at øge udgifterne til forsvar. Flere lande har allerede annonceret/gennemført besparelser:
- Sverige: Her beskar den borgerlige regering, da den kom til magten i 2022, udviklingsbistanden med 1,3 milliarder svenske kroner og annoncerede, at den droppede målet om, at svensk bistand skal udgøre 1,0 procent af bruttonationalindkomsten. I stedet blev bistanden i 2023-25 frosset fast på de daværende 56 milliarder SEK. Og i efteråret 2024 annonceredes yderligere besparelser, så svensk bistand fra 2026 reduceres til 53 milliarder SEK.
- Tyskland: Et andet af de fem lande, der med 0,82 procent af BNI i bistand i 2023 levede op til FN-målet om mindst 0,7 procent, har også annonceret nedskæringer, nemlig på 4,8 milliarder euro. Og dét ovenikøbet før det snarlige valg, der kan byde på et magtskifte og yderligere besparelser.
- Frankrig: Var tidligere en stærk fortaler for at øge den officielle udviklingsbistand. Selv om Frankrig kun gav 0,48 procent af BNI i 2023, skar regeringen alene i 2024 800 millioner euro på bistandsbudgettet.
- Holland: Var i mange år med i 0,7 procent-klubben af lande, men nåede i 2023 kun 0,66 procent, og siden har den nye højreorienterede koalitionsregering annonceret yderligere besparelser.
- UK: Var også i mange år med i 0,7 procent-klubben af lande, men det er efterhånden nogle år siden. Den britiske bistand nåede i 2023 – efter mange års konservativt styre 0,58 procent af BNI.
- USA: Verdens suverænt største donor – med en bistand på næsten 65 milliarder dollar i 2023 – er den helt store joker: Kommer den amerikanske udviklingsbistand under Trump endnu længere ned end de 0,24 procent af BNI, den var på i 2023?
Staur: Bistanden er helt central for de mest udsatte
Selv om udviklingsbistanden kun udgør en lille del af den udviklingsfinansiering, der er behov for, så understreger Carsten Staur, den danske formand for OECD’s Udviklingskomité (DAC), at udviklingsbistanden udgør den mest stabile indtægt for mange lande, især de mindst udviklede lande og landene i Afrika syd for Sahara.
