Adam Moe Fejerskov
Adam Moe Fejerskov (født 1987) er Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor han beskæftiger sig med globale uligheders manifestationer og konsekvenser rundt om i verden.
Han arbejder konkret med hvordan uligheder flyder fra og formes af forhold som ny radikal teknologi, videnskab, og ambitioner om at skabe global udvikling.
Adam Moe Fejerskov har tidligere været rådgiver i Udenrigsministeriet og arbejdet for civilsamfundets netværksorganisation (i dag Globalt Fokus).
De mest dramatiske nedskæringer i Danmarks udviklingsbistand i årtier blev i forrige uge vedtaget med Finansloven 2016.
Udover at skære bistanden til lavest anbefalede 0,7 procent af vores bruttonationale produkt, så vil man nu også gøre alt, hvad man kan for at tørre regningen for flygtningemodtagelse i danske kommuner af på udviklingsbistanden.
Det kan man fordi reglerne der afgør, hvad der må tælles som udviklingsbistand er håbløst forældede.
Reglerne for hvad OECD’s medlemslande må, og ikke må, kalde udviklingsbistand blev vedtaget i 1969 for at forhindre medlemslande i, at rapportere alverdens obskure udgifter som hjælp til verdens fattige.
Desværre har de ikke set markante ændringer siden dengang, og er nu i en tilstand, hvor de kan retfærdiggøre nedskæringer i den selvsamme udviklingsbistand, de er sat i verden for at forsvare.
Med vedtagelsen af Finansloven 2016 viste regeringen, at den ikke tyer nogen midler i dens mål om at dramatisk reducere udviklingsbistanden, men også at den ved nøjagtig hvordan OECD’s systemer kan misbruges.
På papiret bliver bistanden skåret til omtrent 0,71 procent af BNI, dvs. med adskillige milliarder af kroner. Men en endnu større nedskæring sker samtidigt ved at alle sejl sættes ind på at finansiere udgifter afholdt i Danmark til modtagelse af flygtninge som udviklingsbistand.
I den netop vedtagne finanslov for 2016 hedder det, at den forventede stigning i asylansøgere i Danmark i 2016 vil medføre betydelige merudgifter. Merudgifter som man, i vidt omfang, vil finansiere over udviklingsbistanden.
Og det kan man fuldt lovligt, fordi reglerne tillader at udgifter afholdt herhjemme tælles som bistand. Kommer 2016 til at ligne dette år bare tilnærmelsesvis, så står vi potentielt set over for ekstra nedskæringer i omegnen 4-5-6 milliarder i de penge, der bruges til at bekæmpe fattigdom rundt om i verden.
En lovlig udnyttelse af et sygt system
Siden 2009 er andelen af udviklingsbistanden brugt til at finansiere flygtningemodtagelse i Danmark eksploderet fra 400 millioner til 3,4 milliarder. I år forventes de udgifter at repræsentere mindst 20 procent af den samlede udviklingsbistand.
I OECD’s egen definition på udviklingsbistand hedder at midlerne skal gives for at ’støtte udviklingen af velfærd eller økonomien i udviklingslandene’.
Uagtet, så er det teknisk-set lovligt at afholde udgifter brugt i Danmark på modtagelse af flygtninge som ’officiel udviklingsbistand’, på trods af at disse midler ikke er med til at skabe økonomisk vækst eller øget velfærd i udviklingslandene.
I Finansloven skriver partierne bag at man vil kunne omprioritere de planlagte midler i udviklingsbistanden og flytte dem til modtagelse af flygtninge. Det betyder basalt set at penge der skulle afhjælpe fattigdom i udviklingslandene ved at sikre adgang til ting som uddannelse og medicin i stedet bruges til at dække udgifter afholdt i danske kommuner.
Mulighederne for at udviklingsbistanden kan finansiere udgifterne herhjemme skal udnyttes ’fuldt ud’ hedder det i aftalen for finansloven, også hvis disse udgifter stiger yderligere.
Kun den humanitære bistand fredes i sidste paragraf og vi kan derfor formentligt se frem til at den langsigtede, fattigdomsreducerende udviklingsbistand skæres markant mere end forventet næste år.
Den uundgåelige reform snegler sig afsted
At skiftende regeringer kan afholde danske kommuners udgifter i milliardklassen uden at det i princippet vil ændre vores bistandsprocent, taler sit tydelige sprog om, at OECD’s definition på officiel udviklingsbistand er ubrugelig.
OECD ved godt selv at den er gal med definitionen, og har igangsat en proces der skal reformere reglerne. Men arbejdet snegler sig afsted, og ser ikke ud til at blive færdiggjort i år, på trods af at det blev igangsat tilbage i 2012.
I slutningen af 2014 lovede OECD at de ville komme med et udkast på hvordan et sæt nye regler kunne se ud i sommeren 2015, men dette skete ikke.
I mens arbejdet i OECD snegler sig afsted har hverken den danske regering, eller deres kollegaer i andre europæiske lande for den sags skyld, meget incitament for at stresse processen igennem.
Så længe den pågår kan de nemlig fuldt lovligt tørre regninger fra danske kommuner af på verdens fattige.
