Øget tysk u-landsbistand, men uvist om det bliver en milliard euro

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Der kommer markant flere penge på bordet til udviklingsbistand fra Europas største økonomi. Men det er usikkert akkurat hvor mange uanset den folkelige opbakning, åbne breve fra kendisser og positive politikere. Ønsket om en ekstra milliard euro (7,4 milliarder kr.) om året hænger stadig og svæver.

Det synes klart efter offentliggørelsen onsdag af den 185-sider lange koalitionsaftale mellem de kristendemokratiske regeringspartier, CDU og CSU, og den nye regeringspartner, socialdemokraterne SPD.

Centralt i mange års strid står FNs internationale mål for udviklingsbistand fra 1970erne, som siger, at de rige lande bør yde mindst 0,7 procent af deres nationalrigdom (BNI) i bistand til verdens fattige nationer.

Og når vi taler om det tyske BNI, er vi oppe i den absolutte superliga, hvor rigtig mange penge er i spil for u-landene. En forhøjelse med 7,4 mia. kr. svarer således til knapt halvdelen af Danmarks samlede årlige udviklingsbistand.

Langt de fleste ønsker 0,7 pct. i hus

Skiftende tyske regeringer har i internationale forsamlinger lovet at opfylde dette mål, og når det trods alt nu synes nærmere end længe hænger det bl.a. sammen med betydelig folkelig opbakning.

I en nylig rundspørge fra Emnid-instituttet stillede over 80 procent af de adspurgte sig bag 0,7 procent-målet og i den gamle forbundsdag skrev flertallet af medlemmerne under på et kampagnekrav om at få målet i hus.

Senest har 27 prominente og andre kendisser, lige fra sportsstjerner til fremtrædende kunstnere i kulturlivet, sendt et åbent brev til forbundskansler Angela Merkel, CSU-chefen Horst Seehofer og SPDs formand, Sigmar Gabriel, med krav om et højere u-landsbudget.

Brevet er fremsendt på initiativ af Bonos og andre kendte personers lobbyorganisation for u-landshjælp, ONE.

Brevet kan ses her (på tysk) http://www.one.org/de/offener_brief

Faste årlige forhøjelser

I regeringsgrundlaget for den nye store koalition forudses “årlige forhøjelser” i bistandsbudgettet med det “faste mål” at nå de eftertragtede 0,7 procent, hvilket vil give genlyd langt ud over Tysklands grænser, hvis dette realiseres.

Forud for onsdagens aftale rettede et flertal af de delegerede på SPDs partidag i Leipzig en opfordring til partileder Sigmar Gabriel om at sørge for, at dette punkt specifikt kom med i koalitionsaftalen med CDU og CSU.

Især socialdemokraterne ligger dette på sinde, da de bl.a. ventes at stille med den nye udviklingsminister.

I aftalen kom der til at stå følgende:

“Wir halten an den Ziel fest, 0,7 Prozent des Bruttonationaleinkommens (BNI) für Öffentliche Entwicklungszusammenarbeit (ODA) für Verfügung zu stellen.

Wir werden uns diesem Ziel durch jährliche Steigerungen der Mittel für Entwicklungszusammenarbeit im Rahmen des Bundeshaushaltes annähern.

Wir wollen Deustchland weiter auf einem Finanzierungspfad zum 0,7-ODA-Ziel führen”.

“Udnyt medvinden”

Direktøren for den tyske afdeling af “ONE”, Tobias Kahler, siger:

“Politikerne bør udnytte medvinden for udviklingsbistanden. De stærke ord i valgprogrammerne fra CDU /CSU og SPD må nu omsættes til politiske realiteter”.

“Med årlige forhøjelser på en milliard euro vil Tyskland leve op til sine løfter og kunne optræde som en ansvarlig partner, når man overtager formandskabet for G8-landene (de førende industrilande) i 2015”.

Følgende underskrev det åbne brev til kansleren m. fl.:

1. Katrin Bauerfeind
2. Prof. Alfred Biolek
3. Culcha Candela
4. Jan Delay
5. Prof. Dr. Peter Eigen
6. Ólafur Elíasson (!)
7. Benno Fürmann
8. John Githongo
9. Cherno Jobatey
10. Dr. Inge Kaul
11. Angélique Kidjo (!)
12. Heiner Lauterbach
13. Jan Josef Liefers
14. Anna Loos
15. Tim Mälzer
16. Per Mertesacker
17. Michael Mittermeier
18. Minh-Khai Phan-Thi
19. Philipp Poisel
20. Ivy Quainoo
21. Hans Sarpei
22. Frank Schätzing
23. Johano Strasser
24. Prof. Dr. Andreas Suchanek
25. Klaas Heufer Umlauf
26. Beate Wedekind
27. Wim Wenders

Kilde: www.one.org

Koalitionsaftalens (tyske) tekst kan ses i sin helhed på
http://www.faz.net/aktuell/wirtschaft/im-wortlaut-der-kommentierte-koalitionsvertrag-12683460.html