OL donerer skov til Afrika, men bygger med omstridt indonesisk træ

gettyimages-1233665140
Det berømte Nippon Budokan, som primært er kendt for at være arena for kampsport
Foto: Carl Court/Getty Images
Thomas Jazrawi

21. juli 2021

“Be better, together – for the planet and the people”. Sådan lyder sloganet for de Olympiske Lege i Tokyo, som åbner fredag den 23. juli. Der bliver nok ikke så meget ”togetherness”, i hvert fald ikke på tilskuerpladserne, da de lokale myndigheder har valgt at afholde sportsbegivenhederne for tomme tribuner på grund af Covid-19-pandemien,

Den belutning gør det dog måske nemmere at indfri et af løfterne fra arrangørerne. Den store sportsbegivenhed skal være kulstofneutral, skriver den Internationale Olympiske Komité (IOC) i en pressemeddelelse. Det skal blandt andet ske med biomasse, solenergi og brint. Grønne certifikater skal kompensere for den overskydende udledning af klimaskadelige gasser, lover organisationen og skriver:

”Arrangørerne vil genberegne fodaftrykket af kulstof for de Olympiske Lege, når begivenheden er ovre. De stræber efter at kompensere mere end de overskydende udledninger.”

355.000 træer til Afrika
Noget af kompensationen kommer til at ske i Afrika. Det bliver i form af en olympisk skov med 355.000 træer, der skal plantes i Vestafrika og bidrage til det store projekt om at plante den Store Grønne Mur på tværs af Afrika lige syd for Sahara.

Læs også: Afrikas Store Grønne Mur har skabt 335.000 jobs

”Den Olympiske Skov skal støtte lokalbefolkninger i Mali og Senegal ved at øge deres modstandsdygtighed mod klimaforandringer, deres fødevaresikkerhed og indkomstmuligheder og vil hjælpe IOC med at blive klimapositiv allerede i 2024. Den olympiske bevægelse handler om at bygge bedre op gennem sport, og den olympiske skov er et eksempel på dette,” siger Thomas Bach, præsident for IOC.

Mens IOC donerer skov til Vestafrika, er der til gengæld fældet indonesisk skov for at bygge nogle af areanerne til olympiaden. Det fremgår af en undersøgelse af Rainforest Action Network (RAN) fra 2018.

En af leverandørerne til byggeriet af et nyt nationalt stadion til begivenheden er det koreanske selskab Korindo, der, ifølge RAN, har anvendt indonesisk krydsfiner til byggeriet af det nye stadion. Noget af træet er fra et område på Borneo, der er hjem for den kritisk truede borniske orangutang. Korindo bliver beskyldt for overtrædelse af menneskerettigheder og ulovlig fældning af regnskov. For blot et par dage siden mistede firmaet sin certificering ved FSC – et mærke, der bruges til at signalere bæredygtigt træ.

”Ved slutningen af november 2018 havde stadionet brugt 120.800 store plader af tropisk krydsfiner blot til at forme cement til fundamentet og andre strukturer. Efter et par anvendelser bliver det smidt ud. Det, der bliver ofret, inkluderer vigtige levesteder for den kritisk truede orangutang,” skriver den japanske organisation No Coal Japan.

Ifølge arrangørernes egen rapport er der til byggeriet blevet anvendt genbrugt krydsfiner samt certificeret træ fra Japan og Malaysia. Derudover der brugt indonesisk træ, hvor beskrivelsen angiver, at der er tale om rettidig omhu (due-diligence) i forhold til bæredygtighed.

Klimatilpasning
IOC har presset på for at minimere bygning af nye stadioner i forbindelse med afholdelse af OL. I Tokyo skal sportsgrenene foregå i 43 forskellige sportsarenaer, hvor otte er helt nye bygninger. Efter den seneste olympiade i Rio de Janiero i Brasilien i 2016 var der kritik af, at flere af de nye arenaer endte som “hvide elefanter”, som ikke længere tjente noget formål, når OL er slut. I forbindelse med coronakrisen blev nogle af dem imidlertid brugt som sundhedscentre

Udover at fokusere på at reducere klimabelastningen er der også gjort en indsats for klimatilpasning, skriver IOC. Et af de mere omtalte tiltag er, at marathonløbet, som ellers vanligt bliver løbet i værtsbyens gader, er flyttet til køligere egne i byen Sapporo i den nordlige del af landet. 

Derudover er der på det nye olympiske stadion sørget for, at vind kan blæse ind og køle atleterne. Dette stadion kan også fungere som shelter i forbindelse med katastrofer med plads til føde og drikke til 80.000 personer, oplyser IOC. 

I den olympiske landsby, hvor atleterne skal bo under begivenheden, er der skabt et grønt rum, som, når olympiaden er slut, vil have 24 bygninger med hjem til unge og ældre. 

Der er skabt to store zoner for OL 2021, som er inspireret af henholdsvis traditionel og  moderne arkitektur. Den traditionelle zone består af flere stadioner, som blev anvendt, sidst Tokyo var vært ved et OL i 1964, herunder den berømte Nippon Budokan, som traditionelt er blevet anvendt til kampsport. 

Den moderne zone rummer nye bygninger, hvor mange af dem har forbindelse til vand. Svømmebassinet i Tokyo Aquatic Centre kan eksempelvis justere længden af poolen ved at flytte gulv og vægge, skriver IOC.