I hans fire år (2011-15) som bestyrelsesformand vandt instituttet yderligere anerkendelse og status, men blev også ramt af regnskabsrod – se http://menneskeret.dk/nyheder/institut-menneskerettigheder-rydder-regnskabsrod
Ole Hartling blev pr. 1. september i fjor afløst af cand.jur. Dorthe Elise Svinth på formandsposten, men sidder stadig i institut-bestyrelsen – se
https://globalnyt.dk/content/ny-bestyrelses-spids-i-menneskeretsinstitut
Dagens fødselar er født i Hellerup i det nordlige København som søn af fhv. statsminister og flygtningehøjkommissær, Poul Hartling, der døde i 2000, og læge Elsebeth Hartling.
Han er student fra Østersøgades Gymnasium og cand.med. (læge) fra Københavns Universitet i 1972. Han blev speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin i 1983 og dr.med. i 1986 på “perifere hæmodynamiske og metaboliske virkninger af adrenerg receptorblokade”.
Siden 1987 har Ole Johannes Hartling været overlæge i nuklearmedicin på Vejle Sygehus og var indtil 1. august 2015 ledende overlæge.
Han har siden 1990erne været en aktiv debattør i etiske spørgsmål og er bl.a. modstander af aktiv dødshjælp. I 2000 blev han medlem af Etisk Råd og var formand i fem år fra 2003. Han har desuden været dansk delegat ved den nu nedlagte (og bovlamme) FNs Menneskeretskommission i Geneve i Schweiz.
Institut-formand
Ole Hartling tog i 2011 over fra Kjeld Holm som bestyrelsesformand i Institut for Menneskerettigheder (IMR). Århus-biskoppen trådte ud efter otte års indsats.
Han havde tidl.været medlem af IMR’s Rådet for Menneskerettigheder, hvor han repræsenterede Røde Kors, og han har været medlem af Lægeforeningens etiske udvalg.
Som han sagde dengang:
“Det er naturligvis en stor glæde for mig at overtage formandsposten og være med til at sætte kursen for det danske menneskerettigheds-instituts arbejde”.Samtidig understregede han, at det er instituttets vigtige forpligtelse at beskytte og fremme menneskerettighederne, som verdens nationer sammen har vedtaget i FN.
Ole Hartling er bl.a. klumme-skribent i Kristeligt Dagblad og modtog i 2007 DR’s Rosenkjærpris for sin indsats for at formidle svært tilgængelige videnskabelige emner.
Tillidsposterne tæller også Amnesty Internationals Lægegruppe, medlem af bestyrelsen for Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) 1998-2001, af Lægeforeningens arbejdsgruppe om Menneskerettigheder 1996-98, af UNESCOs danske Nationalkommission og styrelsen for Dansk Røde Kors.
Et stort personligt tab
Ole Hartling mistede i maj 2012 sin anden kone, Katrine Sidenius Hartling, der kun blev 66. Parret blev gift i 2009
Hun havde den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu hængende på køleskabet; et billede fra en rejse, hvor hun talte mod tortur. Hun har siddet i Det Etiske Råd, arbejdet i Amnesty Internationals lægegruppe og i Lægeforeningens etiske udvalg. I offentligheden var hun mest kendt for at være en af de stædige forkæmpere for et behandlings- og videnscenter for voldtægtsofre. For indtil det blev en realitet i 2001, var det ret tilfældigt, hvordan voldtægtsofre blev modtaget.
Katrine Sidenius Hartling var først afdelingslæge på centeret og derefter afdelingsleder. Uanset titel undersøgte hun hver eneste voldtagne kvinde, og centeret stod generelt for et stort pionerarbejde inden for området.
Ole Hartlings første hustru gennem 40 år, Lene Hartling, døde i 2008. Han har fire voksne børn
