Af Jesper Søe, U-landsnyt.dk
Cand.polit., bistands- og u-landskender, forfatter og debattør Ole Mølgård Andersen, Roskilde, er død. Han blev 91.
Det er en af dansk u-landsbistands fremmeste, som nu ikke er mere. En lidt kantet mand med syleskarpe standpunkter og synspunkter, men med en viden om og indsigt i dansk og international bistands mange kringelkroge, kun få var forundt.
Det er nok tvivlsomt om en lidt “besværlig” type som ham kunne være ansat i dag i “karrierestigen”, som han kaldte Danida og ministeriet på et ildsprudende debatmøde i U-landsfagligt Selskab i april sidste år.
Måske siger det mere om Asiatisk Plads end ham. Og måske er det forkert. Det får vi aldrig at vide. Men mistanken lurer.
Man kan læse hans underholdende indlæg den dag, hvor han gerne ville “istemme et leve Danida…..men helst ikke alt for længe”, på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/18-04-12/danida-50-r-kun-et-lille-hurra
Hans egen karriere var dog omfattende og lang: Lad os tage nogle titler og årstal med det samme:
* 1965-68 lecturer in economics, University College, Dar es Salaam;
* 1968-71 og 1975-82 konsulent i Danida;
* 1982-84 chef for Danida-missionen i Dar es Salaam;
* 1984-85 konsulent i Danidas kontor for det sydlige Afrika;
* 1985-87 chef for Asien-kontoret;
* 1987-95 chef for kontoret, senere tjenesten for sektorfaglige anliggender (TSA – Danidas hjernetrust);
* 1995-99 kommitteret i udviklingsøkonomi og derpå pensioneret.
Gerningen var det vigtigste
Før da var han ansat i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og mødte under sin første tid i udviklingsarbejdet navnkundige Kaj Baagø (1926-1987).
I sin bemærkelsesværdige biografi om Baagø fra 2010 beskriver forfatteren, journalist Jørgen Harboe, det (kort fortalt) sådan:
Chefen for Danidas forløber, TA-sekretariatet, H. E. Kastoft, opnåede i 1967 tilslutning til ikke kun at skulle forlide sig på karrierediplomater, som havde så meget andet end bistanden at passe og tænke på, og gik i gang med at ansætte særligt kyndige folk som bistandskonsulenter.
En af dem var Mølgård Andersen. Om ham hedder det:
“Ligesom flere andre af den tids bistandskonsulenter skiftede Mølgård mellem udenrigsministeriet og private bistandsorganisationer. Da ministeriet blev for trangt, flyttede han til Mellemfolkeligt Samvirke (MS). Da ledelsen i MS blev for besværlig, flyttede han tilbage igen”.
“Somme tider var han i Afrika, somme tider hjemme. Det var vigtigere at arbejde med udvikling, end hvor det foregik”.
Først i det allerseneste forløb af karrieren, da han blev skubbet over på elefant-holdepladsen som “kommitteret i udviklingsøkonomi” gik det hen og blev vigtigt, HVOR det foregik, kan man vist godt tillade sig at nævne nu.
Enestående gennemgang af Tanzania
Til gengæld fik han mere tid til at skrive, for flittig som forfatter var Ole Mølgård Andersen også.
Han har bl.a. begået bøgerne:
* “Udvikling og landbrug i Afrika”, Mellemfolkeligt Samvirke, 1972,
* “Farvel til Fattigdommen – Om forholdet mellem i- og u-lande”, Fremad, 2002, og
* “Tanzanias og Danmarks udviklingssamarbejde 1962-95”, Udenrigsministeriet, 2005. 160 sider – se hele bogen på
http://www.netpublikationer.dk/um/4378/pdf/tanzania.pdf
Sidstnævnte udgivelse tegner et enestående historisk overblik over og en dybdeborende gennemgang af bistanden til vort gennem tiden suverænt største samarbejdsland i Den 3. Verden.
Dertil mange andre bidrag og artikler og talrige debatindlæg i dagspressen – og for det meste med syre i pennen – se f.eks.
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/28-11-08/m-lg-rd-andersen-om-fogh-rasmussens-opg-r-med-bist
Eller da han i november 2008 kritiserede, at Danmark belaster modtagerlandene:
“Aldrig tidligere har vores udviklingsbistand været indhyllet i så meget bureaukrati og detailkontrol. Det vrimler med skrivebordsmanualer, krav til rapporteringer, målinger og vejninger af (kortsigtede) resultater osv.,” skrev han.
Ole Mølgård Andersen var anti-autoritær i grundlæggende forstand og da han kunne debattere (nogenlunde) frit efter pensioneringen for henved 14 år siden fik trangen frit løb.
Men lad os vende tilbage til dét Tanzania, som fik en ganske særlig plads hos ham.
Bedst er nok at lade ham selv fortælle om årene dernede; sådan som han gjorde, da U-landsnyt.dk lancerede et stort tema om landet i 2011 i anledning af 50 års-dagen for uafhængigheden d. 9. december 1961 (som Tanganyika) – se det hele på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/06-12-11/tanzania-blir-50-ar-4-idealer-og-bistand-i-en-gens
Passion og viden
Ole Mølgård Andersen havde temperament – kritikere som denne og andre skribenter var ikke altid velsete – men han rummede også en sjælden kombination af passion, viden og engagement; ja helt udover det almindelige.
Han pev ikke. Men fandt nok stor undren i, at summen af uvidenhed (og deraf følgende uforstand) var så konstant – for nu at bruge lidt fra hans sarkastiske vid.
Han gjorde historen om dansk udviklingsbistand større og vil sent blive glemt. For mange var det, han mødte på sin vej. Og Mølgård var ikke ligefrem en af den slags, der gik i ét med tapetet.
Æret være hans minde.
Ole Mølgård Andersen blev født 22. april 1922 og døde 2. juni 2013.
Han efterlader sig sin kone, Bente, samt børn og børnebørn.
Begravelsen finder sted fra Østre Kirkegårds Kapel i Roskilde fredag d. 7. juni kl. 11.
Adressen er Kong Magnus Vej 13 ikke langt fra stationen. Fra Heste Torvet går man ned til Algade og videre til højre.
