Olivenhøst under dystre skygger

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Det er blevet tid til olivenhøsten på Vestbredden. Men høsten ventes på forhånd at blive både vanskelig og med ringe udbytte, skriver Folkekirkens Nødhjælp i en pressemelding fredag.

Ifølge den israelske menneskeretsorganisation BTselem bliver dette års olivenhøst i de palæstinensiske områder en trist begivenhed.

Byggeriet af muren har gjort stor skade på mange olivenmarker, og muren har gjort det vanskeligt for mange bønder at nå frem til de marker af deres marker, der nu ligger på den israelske side..

Til høsten har mange bønder fået en passérseddel, så de kan komme gennem muren/hegnet.

Men bønderne har ikke har fået passérsedler i løbet af året, så de har kunnet passe deres træer. Både marker og træer er derfor i dårlig forfatning.

Disse indskrænkninger i bevægelsesfriheden kommer ifølge BTselem oveni de begrænsninger, den israelske hær i flere år har håndhævet nær bosættelser og udposter.

Sidste år førte israelske menneskeretsorganisationer en sag ved Højesteret på vegne af 5 landsbyer på Vestbredden. Begæringen lød på, at israelske bosættere skulle tillade de palæstinensiske ejere adgang til den jord, bosætterne havde tilegnet sig med hærens stiltiende accept, hedder det.

Under retssagen kom det frem, hvordan soldater havde stået passive og set til, mens bosættere angreb palæstinensere, som var i færd med at høste deres oliven.

Hæren påstod på sin side, at det var nødvendigt at nægte palæstinenserne adgang for at beskytte bosætterne.

Højesterets dommere kritiserede skarpt, at hæren det meste af året havde nægtet bønderne adgang til deres landbrugsjord, slutter pressemeldingen.