Olrik og ØKs sultelønninger i Sydafrika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Olrik var en self-made mand, som bl.a. gjorde tjeneste som FN-officer i Mellemøsten. Han var ansat i eksportvirksomheder herhjemme, før han i 1969 udsendtes som dansk eksportstipendidat til Johannesburg i apartheid-Sydafrika for at styrke vor eksport i det sydlige Afrika.

Det var her, han blev kendt af en større offentlighed, da han i 1973 medvirkede i DRs udenrigsmagasin “Horisont” sammen med journalist Jesper Søe, der var kommet hjem fra Sydafrika med artikler om angivelige sultelønninger til de afrikanske ansatte i ØKs daværende virksomheder i landet.

De to debatterede emnet under forsæde af legendariske John Danstrup. I kirkelig sammenhæng havde Jørgen Lissner, der senere fik en større karriere i FN, og cand.theol. Leif Vestergaard skabt Kirkernes Raceprogram, som indædt kritiserede ØK og købte aktier i kompagniet for at kunne føre kritikken frem på dets generalforsamling. Se også denne artikel

Selv var Bent Olrik ikke begejstret for apartheid-systemet. Da hans to drenge kom i teenagealderen, syntes familien, det var bedre at finde et andet sted at bo end det raceopdelte Sydafrika – som permanent bosiddende kunne sønnerne indkaldes til den sydafrikanske hær “for at slås for apartheid”, som Bent Olrik fortalte til Berlingske.

Sammen med sin hustru Lone, som døde for nogle år siden, og sønnerne søgte han derfor nye udfordringer i USA.

Højteknologisk papir

Efter nogle års arbejde for det velanskrevne dansk-ejede agenturfirma for specialpapirer, Moller og Rothe, i New York overtog han i 1988 M & R International sammen med en schweizisk partner. Få år senere dominerede firmaet verdensmarkedet for højteknologisk papir, der har sat sit markante præg på den internationale modebranche.

For moderigtigt kunstlæder fremstilles på basis af papir. Kort fortalt præges papiret med et mønster, hvorefter der hældes en plastblanding oveni, som størkner. Papiret kan så trækkes af igen, renses og genbruges. Tilbage står plastmaterialet som f.eks. fint præget »croc«, firben eller almindeligt »læder« i et hav af typer.

Egentlig var det lidt af en tilfældighed, at familien Olrik endte i USA. Men han fortrød det nok ikke.

Den kosmopolitiske mand, som beherskede engelsk, fransk og tysk udover de skandinaviske sprog, var født i København i 1936 og opvokset i Varde og Helsingør.

Efter en bankuddannelse hos Varde Bank blev Olrik officer og fik bagefter job i erhvervslivet.

Han var meget aktiv i den danske koloni i New York og beklædte i flere år posten som en initiativrig formand for Dansh-American Society.