Knud Vilby
Knud Vilby (født 1942) er journalist, forfatter og ind imellem udviklingskonsulent. Han har i mere end 35 år beskæftiget sig med de politiske, sociale og menneskelige forhold på det afrikanske kontinent.
Han har arbejdet på Danmarks Radio, været chefredaktør på Information, formand for Den Danske Unesco Nationalkommission og Mellemfolkeligt Samvirke samt for Dansk Forfatterforening. Han var i en periode ligeledes medlem af Danidas styrelse og har også været formand for IWGIA, International Work Group for Indigenous Affairs.
Der er særlig gang i den omkring store skiftedag, når ambassadører verden over bytter gårde.
Og her i 2015 har det været særligt vildt. Det er en historie fra småtingsafdelingen, men da ambassadører også i høj grad er involveret i snakken om en mere klimaforsvarlig verden og implementeringen af nye bæredygtige udviklingsmålsætninger, så kommer historien alligevel her.
Måske vil den også kunne aflæses af flyselskabernes belægningsprocenter.
En besværlig dato
I gamle dage, som ikke er ret længe siden, skete de store ambassadeskift 1. september.
I slutningen af august mødes udenrigstjenestens folk til en uges møder i København, hvor de også møder og taler med repræsentanter for det danske folk, der har ansat dem. Det har sådan set givet rigtig god mening.
Det kunne være en god start på en ny vigtig placering for en ambassadør både at møde hovedkvarteret og udvalgte dele af folket. Hun blev opdateret både på det specifikke og det generelle og parat til at tage fat.
Men familiemæssigt kunne det være besværlige datoer. I forhold til familieliv og skolegang mv. har der været kritik af datoen 1. september som skiftedag og et ønske om en fremrykning til 1. august. Så kunne skiftet ske i forbindelse med ferie og før ny skolegang.
Kompromiset blev åbenbart 15. august. Det store fællesmøde i København blev fastholdt i sidste uge af august. Sådan har det været i år.
Fem arbejdsdage og så afsted igen
Første normale arbejdsdag efter lørdag den 15. august var 17. august. Fællesmødet i København startede 24. august.
Det betød, at de omkring 30 nyskiftede ambassadører havde max 5 arbejdsdage på deres nye ambassader, inden de igen skulle stille i København, hvor de så var i max 5 arbejdsdage, inden de skulle tilbage igen.
For nogle blev det på grund af konkrete arbejdsopgaver kun et par dage eller 3-4 det ene eller det andet sted.
Det giver utroligt meget rejseri. Det er ikke i sig selv positivt for familielivet.
Det er næppe heller særlig arbejdseffektivt, men mange ambassadører er selvfølgelig også i den særlige situation, at der lige nu ikke må sættes noget ny i gang.
Ethvert initiativ skal holdes tilbage, indtil Kristian Jensen har udmeldt, hvor alle udenrigsmilliarderne skal spares.
Så er der vel for øvrigt igen nogle ambassadører, der skal ud at rejse, men så måske på enkeltbilletter, fordi deres ambassader nedlægges.
Som sagt ved jeg godt, at det her er i småtingsafdelingen, men selv et lille cirkus har krav på omtale, og det her cirkus har trods alt været af en vis størrelse.
Begrænsninger på flyrejser
En udenrigstjeneste vil altid være en god luftfartskunde, og det kan der ikke laves om på, men udenrigstjenesten kunne jo godt – som store internationale NGO’er har forsøgt det – have en overordnet politik, der fastlagde bæredygtighedskriterier og begrænsninger for flyrejser og søgte at undgå det unødvendige.
I det store regnskab er det småpenge, men Kristian Jensen er formentlig ved at erkende, at skal han finde alle de 2,6 milliarder kroner, som Lars Løkke har lovet at skære (uden at bryde eksisterende aftaler og med garanti for at Afrika trods beskæringer får mere end før), så bliver han nødt til at tælle småpengene med.
Han er gammel bankrådgiver, og han ved det der med, at ”mange bække små…….”.
Der er ganske vist ikke bække nok, men der bliver brug for hver en dråbe, de eksisterende kan levere.
