Af Lennart Skov-Hansen
repræsentant for Folkekirkens Nødhjælp (FKN) i Malawi og
tidl. vicegeneralsekretær for organsiationen
lagt på FKNs website mandag
Malawi har fået gældseftergivelse og er nu i den paradoksale situation, at landet, som selv dyrker frugter i overflod, importerer subsidieret jordbærmarmelade fra Danmark. Det hænger ikke sammen.
Som et resultat af aftalen mellem de store industrinationer i G8-gruppen i Skotland sidste år har Den internationale Valutafond (IMF) nu kunnet eftergive det fattige land i det sydlige Afrika en gæld på 2,5 milliarder US dollar (15 mia. kr.) – vel at mærke over de næste 20 år.
Men 750 mio. kr. om året i eftergivelse betyder utroligt meget for landets skrøbelige økonomi.
Det har imidlertid holdt hårdt for Malawis regering at få så meget styr på økonomien, at den har kunnet tilfredsstille IMFs krav.
Landets 12 mio. store befolkning har måttet lægge ryg til en hestekur, som har betydet, at skoler, sundhedsvæsen, sociale institutioner og ikke mindst landbrug og egen fødevareforsyning har været groft forsømt.
Det skulle der nu kunne rådes bod på, hvis pengene bliver administreret fornuftigt og kanaliseret ud i hiv/aids-bekæmpelse, undervisning og fødevareforsyning.
Det har Malawis præsident lovet vil komme til at ske – og IMF vil fortsat holde regeringen og økonomien i kort snor.
Vil ind på verdensmarkedet
Gældseftergivelse er desværre ikke løsningen alene.
Medmindre Malawi sammen med andre fattige lande får mulighed for at komme ind på verdensmarkedet med sine varer, kan gældseftergivelsen vise sig at være en kortfristet fornøjelse.
Ca. 75 procent af Malawis indtægter er baseret på eksport af rå tobak. Just ikke en langsigtet, profitabel indtægtsmulighed nu om dage. Landet producerer endvidere sukker, te og kaffe, men plantagerne ejes fortrinsvis af udenlandske selskaber, som ikke efterlader meget til den malawianske økonomi.
Subsidier hindrer fri handel
Det er vanskeligt for Malawi at komme ind på verdensmarkedet med egne produkter – især inden for fødevareindustrien – så længe den vestlige verden årligt pumper over 280 milliarder US dollar (!) i subsidier til sine egne fødevareproducenter. Dertil kommer det forhold, at det er de store fødevarekæder, der dikterer priserne på de forarbejdede produkter.
Således kan man i Malawi i supermarkedskæden, Shoprite (sydafrikansk) bl.a. købe dansk jordbærmarmelade produceret af Scandic Food i Warszawa for Scandic Food A/S i Vejle: 454 gram i et indbydende glas til 539 kwacha – svarende til 23 kr.
Der indgår formentlig billig arbejdskraft tillige med subsidieret jordbær- og sukkerproduktion i den danske marmelade.
På vej mod gældsfælden igen
Det er paradoksalt, at et land som Malawi skal anvende sin sparsomme valuta på at importere et produkt, som landet selv kunne producere – og eksportere.
Fri handel forbyder landet at lægge told på import af den danske marmelade og subsidierne gør det i øjeblikket umuligt for Malawi selv at konkurrere på verdensmarkedet.
Malawi har brug for i en periode at kunne beskytte og udvikle en hjemmeproduktion, der kan konkurrere på pris og kvalitet. Derfor er der behov for at indføre specielle aftaler for de fattigste lande i Verdenshandelsorganisationen (WTOs) regi.
Malawi dyrker masser af jordbær og mango samt andre eksotiske og eftertragtede bær, frugter og grøntsager, som kunne forarbejdes og eksporteres, hvis landet og producenterne – småbøndernes kooperativer – fik en chance for at komme på omgangshøjde med de andre spillere på verdensmarkedet.
Hvis det ikke snart sker, er der stor risiko for, at fordelene ved gældseftergivelsen hurtigt bliver udhulet og Malawi igen synker tilbage i fattigdom og elendighed.
Læs mere på www.noedhjaelp.dk