Af Lis Garval, U-landsnyt.dk
Det er holdningsændringer, der skal til. Vi skal have omdannet – transformeret – vores politiske ledere, vores institutioner og hele vores måde at tænke på.
Litha Musyimi-Ogana fra Kenya er ikke i tvivl. Hun gjorde det helt klart, da hun mandag og tirsdag deltog i de internationale drøftelser om, hvor langt ligestillingen er nået nu 20 år efter vedtagelse af Beijing Platform for Action for Women og om, hvad der skal ske nu: Der skal virkelig forandring til.
Der skal gøres op med patriarkalsk praksis, hvis kvinder skal have lige muligheder, når det gælder jord, indkomst og indflydelse.
Hun medgiver, at der er sket fremskridt for verdens kvinder, men der er stadig store udfordringert. Hun gav dette eksempel fra Afrika:
52 procent af kvinderne ejer kun 1 procent af jorden, 52 procent af kvinderne har kun 10 procent af lønindkomsten og 52 procent af kvinderne har kun 1 procent af pladserne i virksomhedsbestyrelser.
”Det er nødvendigt, at vi virkelig rokker båden. Status quo duer ikke. Vi skal have nye kønsroller, hvis vi skal have bugt med ulighed og have en ligelig fordeling af ressourcer og muligheder,” sagde hun og understregede, at der skal ske en holistisk transformation:
”Det er den samme markedskvinde, som bliver gravid, som får hiv/aids, som er analfabet, som ikke har en indkomst, som ikke har indflydelse og derfor har en lav status i samfundet. Ligestilling og kvinders muligheder (empowerment) går hånd i hånd”.
Litha Musyimi-Ogana, der er direktør for Den Afrikanske Unions afdeling for kvinder, ligestilling og udvikling og nu tager et sabbatår for at udvikle et nyt paradigme for ligestilling og kvinders muligheder, har haft flere nøgleposter i kenyanske ministerier og været i front når det gælder økonomisk og social retfærdig politik, der også tilgodeser kvinderne.
Mikrofinans er ikke nok
Som hun understregede nødvendigheden af at give kvinderne økonomiske muligheder og bringe dem ind i den formelle økonomi, fulgte norske Gro Lindstad op med at pege på, at kvinderne skal med makroøkonomisk.
”Der er talt og tales meget om mikrofinananens velsignelse for kvinders muligheder. Men det er slet ikke nok. Kvinder skal ind på højere økonomisk niveau. De skal også ind i big business”, sagde hun på konferencen.
Hun beklagede desuden, at Norge ikke giver Beijing +20 prioritet og synes, at ”vi kæmper forfra igen efter 20 år. Vi slås for at beholde, hvad vi har opnået i stedet for at slås for fremskridt”.
Gro Lindstad, der er administrerende direktør for FOKUS – Forum for Women and Development – i Norge, er uddannet jurist og har en M.A. i menneskerettigheder, har tidligere arbejdet som rådgiver for UNIFEM (forløberen for UN Women).
El Salvadors kvinder
Marta Benavides fra El Salvador havde også fokus på økonomien i sit indlæg på konferencen. Økonomien i dobbelt forstand. Kvinderne skal have økonomiske muligheder, og den rige del af verden har et ansvar for, at de fattige – og hovedparten af de fattige er kvinder – får deres del.
Hun pegede på, at hendes land, som de øvrige i Latinamerika, nu er såkaldt mellemindkomstlande og derfor ikke modtager så megen bistand som tidligere. Det betyder, at især kvinderne er ladt i stikken, også fordi selv en relativt progressiv regering som i El Salvador er i lommen på multinationale foretagener og organiseret kriminalitet.
Hun var ked af at høre, at Norge ikke prioriterer Beijing+ 20 og pegede på, at man i Syd har følt, at de nordiske lande arbejder for de fattige kvinder, at de i bogstaveligste forstand bærer faklen for ligestilling. Nu sætter hun sin tid til Sverige og Danmark.
(Litha Musyimi-Ogana henviste direkte til det danske fakkelinitiativ som sikrede MDG3 en plads på den internationale udviklingsdagsorden).
Marta Benavides understregede på sin side nødvendigheden af alliancer/samarbejde på tværs af regioner og særlige interesseområder.
”Vi må stå sammen: Kvinder på landet, kvinder i byerne, unge mennesker, fagforeninger. Vi må i fællesskab kræve økonomiske reformer, vi må kræve gennemsigtighed. Vi er ikke tilfreds med tomme løfter og ord. Vi må forlange, at løfter afspejles i budgettet”.
Et særligt mål for ligestilling
Både på mandagens konference ”Beijing +20 Meets the Post-2015 Development Agenda” og tirsdagens strategiske forum for at styrke samarbejde og alliancer på vejen til FN’s kvindekommissions (CSWs) møde i marts 2015 – arrangeret af KULU (Kvindernes U-landsudvalg) – var der enighed om, at man må have et enkeltstående, fremtidigt mål for ligestilling, og at ligestilling desuden skal integreres i alle øvrige mål. Et mål med klare indikatorer.
Der var også bred enighed om, at integration af ligestilling ( mainstreaming) er nødvendig, men risikabel. Det kan betyde glemsel, hvorfor indikatorer og monitorering er nødvendig.
FN’s kvindekommissions møde næste år har Bejning + 20 som punkt på dagsordenen, og deltagerne i tirsdagens strategiske møde understregede gang på gang vigtigheden af, at slutdokumentet – Agreed Conclusions – bliver så stærkt som muligt. Det skal nemlig føde ind i debatten om post-2015-dagsordenen.
Sidste års møde i kvindekommissionen – CSW 58 – fik med hiv og sving et slutdokument, og reaktionære kræfter synes at vinde frem.
Der står således meget på spil på CSW 59 i New York.
“Hvis ikke vi skal have et Beijing +0 , så skal skoene ikke blot kridtes, men alliancer udbygges og et global lederskab etableres”, lød det.
Møderne i København – der følges op med et offentligt aftenmøde onsdag – er et af de internationale tiltag, der skal medvirke til at styrke alliancer og sikre fremskridt for ligestilling og kvinders muligheder.
Som Litha Musyimi-Ogana udtrykte det: ”The possibility for a fifth World Conference on women has been rocked in global politics, fear of language shift and may be reluctance to give women globally a platform, to come up with a 21sr Platform for Action”
Læs også Asger Ryhls indlæg på konferencen “What progress has been made since the BPFA was outlined – what still needs to be done.” http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/21-10-14/regeringer-skal-forpligte-sig-til-en-bedre-fremtid
Se kalenderen for onsdagens møde.
