Som du spørger, får du svar. Og tit kommer man af høflighedshensyn til at stille et rigtigt dumt spørgsmål, nemlig hvordan går det? Og svaret, når hele ens samfund er jævnet med jorden af et jordskælv, kan være: Det går en smule. Eller når man er drevet på flugt: Det er lidt OK. Eller som man siger i Nordjylland, hvor man altid har levet med havet: Det ku’ være værre.
Om udstillingen
Sted: Egilsgade 16, København S
Åbent i weekender fra 11 til 16 og på hverdage fra 14 til 17.30 (lukket mandage)
Se @nils_carstensen på Instagram for ændringer
Det samme gælder skønheden, der glimtvis skinner igennem katastrofernes rædsler. Skønheden i kontakten mellem mennesker, eller bare vigtigheden af at kunne få lov at se godt ud en sjælden gang imellem.
Nils Carstensen, nødhjælpsarbejder, journalist, dokumentarist, fotograf er gæst i “Højtryk”. Vi taler med ham om skønhedens værdi selv i de værste situationer, og om hvorfor han lige netop nu, da katastroferne skyller ind over verden, følte at han blev nødt til at sætte netop sådan en udstilling sammen.
Globalnyts podcast, Højtryk, bliver bestyret af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen. Den udkommer en gang om ugen.