Om unge frivillige til Afrika: “Mere rugbrødsfabrik end reel hjælp”

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Flere danske u-landsorganisationer sender hvert år unge frivillige afsted til Afrika, men de risikerer at gøre mere skade end gavn, og leder af Center for Afrika-studier, Stig Jensen, i København siger, at “for nogle store NGOer er det mere rugbrødsfabrik end reel hjælp”.

Det skriver gratisavisen metroxpress torsdag.

En af de NGOer, der er på banen – Mellemfolkeligt Samvirke – sender hvert år flere end 700 unge afsted til Afrika for at arbejde frivilligt på f.eks. et børnehjem. Det koster de unge op til 25.000 kr. for et ophold af mindst 12 ugers varighed.

Kritikerne gør gældende, at den egentlige motivation for at tage til Den 3. Verden først og fremmest er egoistisk. “Man søger mere efter oplevelser og erfaringer end (ser på) om den sag, man rejser ud for, er vigtig”, siger Lars Skov Henriksen til metroxpress.

Han er professor og forsker i frivilligt arbejde på Aalborg Universitet.

“Det er et meget følsomt emne. Al den skade, man gør, er ærgerligt”, supplerer Stig Jensen fra Center for Afrika-studier.

Mextroxpress citerer 20-årige Charlotte Vedsted, der var ude som frivillig i 2011, for, at “selvrealiseringen kommer først for unge. Det betyder bare, at lokalbefolkningen bliver reduceret til statister”.

Volontørkoordinator i MS, Lasse Jensen, siger til avisen, at “vi undgår at de unge gør skade ved at kræve, at de er afsted i mindst 12 uger” og føjer til, at de unge bliver forberedt, før de kommer ud at arbejde i et u-land.