Omsider (lidt) bedre tider for verdens fattige kaffebønder

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Efter den måske værste kaffekrise for producenterne nogensinde har kaffepriserne etableret sig på et højere niveau. Kaffebønderne har dog stadigvæk stor glæde af Max Havelaar-ordningen, skriver Max Havelaar i sit seneste elektroniske nyhedsbrev mandag.

Verdensmarkedspriserne på kaffe har i de sidste 30 år været højst svingende og overvejende ligget på et niveau, som har klemt millioner af fattige bønder og arbejdere.

Billederne af kaffekrisen sidder stadigvæk på nethinden. Et af de hårdt ramte lande har været Nicaragua, hvor sultne landarbejdere og bønder i starten af det nye årtusind gik i protestmarch mod hovedstaden Managua efter månedsvis uden løn.

De sidste 4 år har muligvis været den største krise nogensinde, hvor kaffepriserne i længere perioder har ligget på under 50 US cents per pund – på kaffebørsen i New York. Kaffebonden kan være betalt et meget lavere beløb af den lokale mellemhandler.

Nu ser det omsider ud til at kaffebønderne går bedre tider i møde. Priserne på New Yorks kaffebørs har i marts ligget omkring et niveau, som svarer til mindsteprisen i Max Havelaar-ordningen. Bønderne har nu endelig mulighed for at tilbagebetale lån og foretage nødvendige investeringer i deres kaffedyrkning.

Stadigvæk brug for fair handel
I Max Havelaar-ordningen er kaffebønderne sikret 1,26 US dollar for et pund vasket arabicakaffe, og pengene bliver betalt direkte til bøndernes kooperativer. Når verdensmarkedspriserne er over dette beløb, justerer prisen sig til verdensmarkedsprisen samt en bonus på 5 cents.

Råvarepriserne på kaffe er netop nu høje, men ingen kan sige med sikkerhed, hvordan markedet vil se ud i fremtiden. En del af Max Havelaar-ordningens mål er netop at give producenterne tryghed i tilværelsen, hedder det.