OpenAid: Nu med fortællinger om udviklingssamarbejdet

Det nye OpenAid blev lanceret ved en reception i Udenrigsministeriet, hvor blandt Lotte Machon, udviklingspolitisk direktør i Udenrigsministeriet, sagde at ”vores ambition er at bruge fortællingerne til at beskrive nogle af de mange ting, vi gør, og som vi støtter,”


Foto: Udenrigsministeriet
Laurits Holdt

31. januar 2024

Hvor kan vi nu se, hvad dansk udviklingsbistand rent faktisk støtter, og hvilke resultater, den bidrager til?

Sådan lød kritikken, da Udenrigsministeriet i 2014 lancerede sin digitale platform OpenAid med masser af tal om dansk udviklingssamarbejde, men totalt blottet for de fortællinger om udviklingssamarbejdets indhold, som der var så mange af i den omfattende Danida-årsberetning, der var afskaffet i årene før.

Nu – ti år senere – er svaret kommet. Udenrigsministeriet præsenterede nemlig mandag ved en reception en relanceret og langt mere fyldig udgave af OpenAid. Den helt store nyskabelse er 101 konkrete cases/beretninger om vidt forskellige Danida-støttede aktiviteter. Der er beretninger fra mere end 30 forskellige lande, fra cirka 20 danske civilsamfundsorganisationer, fra danske ambassader, forskellige afdelinger i Udenrigsministeriet og fra nogle af de multilaterale organisationer, Danmark støtter. I alt beskrives aktiviteter, der tilsammen modtager dansk støtte for næsten 4 milliarder kroner.

Store ambitioner

”Vores ambition er at bruge fortællingerne til at beskrive nogle af de mange ting, vi gør, og som vi støtter,” sagde Lotte Machon, udviklingspolitisk direktør i Udenrigsministeriet, ved en reception mandag for at markere lanceringen. ”OpenAid skal være en platform for vidensdeling og for erfaringsopsamling, for os selv og for vore mange partnere både herhjemme og ude. Også for danske folketingsmedlemmer og den danske offentlighed.”

En anden ambition har været at nå hele raden rundt, og det må siges at være lykkedes. De mange cases når ud i adskillige hjørner af det danske udviklingssamarbejde, præsenterer aktiviteter og Syd-partnere af mange forskellige slags, store og små, lokale, nationale, internationale, officielle og civilsamfundsorganisationer.

En tung, men givtig proces

De mange beretninger er forfattet af partnerne selv, og at det har været en omfattende og krævende proces at nå så langt, blev der ikke lagt skjul på. Men den har også været givende, understregede Jon Kristiansen, programchef i ADRA Danmark, der har leveret tre af beretningerne, blandt andet én om støtte til lokalsamfund og småbønder i Darfur i Sudan:

”Alle informationerne er nogle, vi og vores partnere havde i forvejen. Vi har blot skulle sætte dem op i det nye og meget overskuelige format. Så det har ikke givet meget ekstraarbejde. Men samtidig er det positivt for os og vore partnere, at vores arbejde og resultater nu præsenteres i denne sammenhæng og ikke ’blot’ via vores egne informationskanaler,” sagde Jon Kristiansen.

Også chefrådgiver fra Udenrigsministeriets multilaterale kontor, Rikke Enggaard Olsen, var glad for den nye platform: ”Det er en særlig udfordring at fortælle, hvad Danmarks multilaterale bistand går til, og hvilke resultater, den bidrager til. Ikke mindst fordi 1/3 af den støtte, vi yder til FN-systemet, er kernebidrag og altså ikke øremærket bestemte aktiviteter. Men nu har vi et par konkrete beretninger med, og der kommer flere,” lovede hun. Et af de multilaterale eksempler er støtte til en EU-indsats mod korruption i Ukraine.

Fast og overskueligt format

Alle beretninger serveres i et bestemt, kort og overskueligt format på to sider. Der er faste punkter som: Fakta om projektet, forandring, kontekst, hvad projektet har bidraget til (resultater), aktiviteter, erfaringer og dokumentation. Et par fotos bliver der også plads til, og det er faktisk ret imponerende, hvad der kan klemmes ind af informationer på den beskedne plads.

Men det er lidt underligt, at der ikke er oplysninger om økonomi. Hvor meget Danmark har støttet med, og hvad den samlede udgift ved projektet/aktiviteten har været. Der er ganske vist et link til mere information om det konkrete projekt på OpenAid, men man kunne godt have brugt informationen om den økonomiske støtte i den korte præsentation. Noget andet er, at linket i flere af beretningerne, linker til OpenAids forside, ikke til mere information til projektet. Men det kan formentlig rettes.

Nødvendige valg (og fravalg) koster

Lykkes det så at komme i mål med de store ambitioner for det relancerede OpenAid? Både og. Der er masser af interessant og konkret læsestof i de mange beretninger, og de kommer vidt omkring. Det faste format for de enkelte cases gør beretningerne overskuelige og sammenlignelige. Men særligt kommunikative er de ikke. Skal de appellere til folk, der ikke i forvejen interesserer sig for udviklingssamarbejde, skal de først gennemskrives, så de bliver mere flydende og fortællende.

Hertil kommer, at det hele er på engelsk. Det betyder på den ene side, at Udenrigsministeriet nu informerer internationale partnere – herunder allervigtigst, partnerne i Syd – langt bedre om, hvad det danske udviklingssamarbejde går ud på. Danskere, der kan – og orker – læse engelsk, kan også være med. Derfor er engelsk det rigtige valg for OpenAid.

Efterlysning: En light-udgave på dansk

At oversætte det hele til dansk ville være en enorm opgave, der slet ikke står mål med investeringen. Men tilbage står, at Udenrigsministeriet med det nye OpenAid ikke i tilstrækkelig grad har løst opgaven med at informere danske beslutningstagere og den danske offentlighed om, hvad de cirka 20 milliarder kroner, Danmark nu bruger årligt i udviklingsbistand går til. Der er brug for en ’light-udgave’ på dansk med færre, men mere overskuelige hovedtal og -tabeller. Og med egentlige fortællinger på dansk med eksempler fra udviklingssamarbejdet.

Det kan måske komme i den udviklingspolitiske redegørelse, udviklingsministeren hvert år skal forelægge Folketinget – næste gang i maj.