I et land som Indien, hvor menstruation er dybt tabuiseret, er det ofte en underbelyst og underprioriteret faktor i kampen for kvinders ligestilling. Heldigvis er der flere initiativer og personer, der forsøger at gøre op med de tabuer og problemer som forbindes med menstruation i Indien.
Menstrupedia: Menstruation og uddannelse
I Indien er menstruation et underbelyst emne i undervisningen og opdragelsen og mange indiske piger har ikke viden om menstruation når de får det første gang.
Grunden skal blandt andet findes i, at toiletforholdene er ekstremt ringe på mange af de offentlige skoler i Indien. Mens det i, hvert fald i delstaten Tamil Nadu, hvor jeg netop har været, er obligatorisk at have separate drenge- og pigetoiletter på skolerne, er det endnu ikke obligatorisk at have rindende vand på toiletterne.
Det er ikke rocket science, at mindre skolegang stiller pigerne dårligere i uddannelsessystemet og senere hen på arbejdsmarked og i samfundet. På den måde bliver den kvindelige cyklus en del af en ond cirkel for kvinders (lige)stilling i samfundet.
Den manglende undervisning i menstruation, er netop noget som det unge par bag menstrupedia.com ønker at gøre op med. Menstrupedia har med deres tegneserie skabt et grundlag for, at undervisere på en let og forståelig måde kan tale med de studerende om menstruation og hygiejne:
#Happytobleed og kvinders ligestilling over for guderne
Happy to bleed kampagnen, hvor kvinder på de sociale medier tilkendegiver, at de er stolte af at bløde, var en reaktion på, at kvinder i flere indiske templer nægtes adgang, under deres menstruation. De anses blandt andet for at være urene.
Selve kampagnen var affødt af en særlig kommentar fra Prayar Gopalakrishnan, præsident for Sabarimala templet i delstaten Kerala, som helt har forbudt kvinder i alderen 10-50 adgang til templet med henvisning til, at man ikke kan vide om en kvinde menstruerer. Gopalakrishnan udtalte, at kvinder først vil blive tilladt adgang til templet den dag, man opfinder en maskine, der kan påvise om en kvinde har menstruation eller ej.
Det fik Nikita Azad til at sende et åbent brev til Gopalakrishnan, som satte gang i debatten om menstruation og kvinders ligestilling i religiøse sammenhænge.
GIRLS JUST WANNA HAVE FUNdamental human rights!
En anden måde at gøre op med tabuerne omkring menstruation er gennem humor. I anledning af 8. marts har Girliyapa ønsket god ‘International Women’s Day’ med “The Period Song”.
Her får alle tabuerne en ordentlig overhaling og kvinderne i musikvideoen river demonstrativt avispapiret af bindpakken, som butiksassistent diskret har forsøgt at skjule, og beder i stedet alle kvinder, der har menstruation, om at kaste hænderne i vejret! Derefter får de indiske mødre en tur, når de latterliggøres for deres formanende overtroiske kommentarer om, at kvinder ikke må røre ved noget (mindst af alt sig selv) når de menstruerer.
Og så er der den kvindelige komiker, Aditi Mittal, som også kan få inderne til at grine, når hun efterligner sin idrætslærer, der nærmest kaster sig væk i foragt, når Aditi Mittal, med det klassiske inder-nik og uden at nævne ordet ‘menstruation’, gør opmærksom på, at hun ikke kan deltage i idrætstimen:
Eller, når hun kaster et kritisk blik på de mange (og pudsige) markedsføringsstrategier, som virksomheder bag menstruationsbind benytter sig af.
En mand med menstruation: Hygiejne, produkter og sundhed
Denne gruppe af kvinder har større risiko for at få infektioner og en hygiejnisk menstruationspraksis er derfor afgørende, når vi diskuterer kvinders helbred og sundhed. 70 procent af kvinderne i undersøgelsen, der ikke bruger bind, forklarer, at årsagen er, at de ikke har råd til dem.
Mens den indiske regering har igangsat et projekt, hvor der uddeles gratis bind til nogle af de fattigste kvinder i Indien, har manden Arunachalam Muruganantham udviklet en maskine, hvor kvinder i landsbyerne selv kan producere billige bind.
Arunachalam Muruganantham fik ideen til at udvikle maskinen, da det blev klart for ham, at hans kone brugte gamle stofklude under sin menstruation, netop fordi hun ikke havde råd til menstruationsbind.
Historien om Muruganantham er både imponerende men også underholdende. Især er den del af hans Tedtalk, der beskriver hvor besværligt det er at finde testpersoner, ret sjov.
Disclaimer: Og så har jeg ikke så meget som rørt ved de miljøproblematikker, der er forbundet med menstruation og hvordan man bløder bæredygtigt. Forestil dig fx, hvor meget affald engangsprodukter som bind og tamponer vil generere, hvis alle kvinder i verden brugte dem, hver måned….! (men den tager jeg en anden gang)
Tanja Kjeldgaard er journalist og har netop opholdt sig en måned i Indien.