Oplev Lidegaard og Jensen i ordduel med Pind og Espersen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Se video fra et af de helt store tilløbsstykker på Folkemødet på Bornholm, hvor udenrigsminister Martin Lidegaard (R) og handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) mødes i en “HardTalk” med Søren Pind (V) og Søren Espersen (DF).

Udenrigsministeriet deltog for fjerde år i træk i det netop overståede Folkemøde på Bornholm for at sætte fokus på internationale forhold og fortælle om de opgaver, ministeriet og de danske ambassader i udlandet løser til gavn for Danmark.

Et af de helt store tilløbsstykker var fredagens “HardTalk”, hvor udenrigsminister Martin Lidegaard (R) og handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) krydsede klinger med Søren Pind (V) og Søren Espersen (DF) i en heftig debat om Danmarks udenrigspolitiske prioriteter.

Videoen ligger på Udenrigsministeriets hjemmeside.

I Udenrigsministeriets telt var der i løbet af Folkemødet desuden debatter om aktuelle udenrigspolitiske spørgsmål som Ukraine-krisen, om bekæmpelse af seksuel vold i konfliktsituationer og om konkrete dilemmaer fra konfliktsituationer, hvor Danmark, FN eller andre aktører både leverer nødhjælp parallelt med militær støtte.

Udenrigsministeriet gav i samarbejde med FN’s My World 2015 også de besøgende mulighed for at stemme på, hvad der skal være verdens udviklingsprioriteter fra 2015 og frem.

Resultatet af afstemningen, som flere end 2 mio. mennesker fra i alt 194 lande allerede har deltaget i, vil blive brugt, når FN næste år skal fastlægger nye mål som afløser for 2015 målene, der siden år 2000 har udgjort pejlemærkerne for det internationale udviklingssamarbejde og dermed også for Danmarks udviklingssamarbejde.