Kommentar af Ida Peters Ginsborg, IWGIA
FN’s 2015-mål har løftet millioner af mennesker ud af urimelig fattigdom. Men oprindelige folk er blevet overset i processen, selv om de udgør 5 procent af verdens befolkning, men hele 15 procent af de allerfattigste.
Da 2015-målene blev søsat i år 2000, blev der ikke taget hensyn til oprindelige folk.
Inuitter, indianere og masaier, for at nævne nogle af de mere end 5.000 oprindelige folkeslag i verden, røg under radaren i samtlige mål.
Lige nu forhandles de nye udviklingsmål, og her er der en unik chance for at inkludere oprindelige folk og deres rettigheder, ikke blot i processen, men også i selve realiseringen af målene.
Oprindelige folk over hele verden oplever dagligt at blive ekskluderet og diskrimineret i deres samfund.
Nogle steder bliver de anset som primitive, har ingen stemmeret, må ikke lære på deres eget sprog, bliver smidt væk fra deres land og sat i fængsel, hvis de protesterer.
For dem har 2015-målene ikke ført til mindre diskrimination, mere lighed eller mere respekt for deres mest fundamentale menneskerettigheder.
For nogle endda tværtimod.
Usynlige i 2015-målene
Oprindelige folk tæller omkring 370 millioner mennesker. Altså flere end USA’s og Canadas befolkninger tilsammen.
De udgør ifølge FN 5 procent af verdens befolkning, men hele 15 procent af de allerfattigste.
Alligevel var oprindelige folk usynlige i 2015-målene, der netop havde fattigdomsbekæmpelse som prioritet.
2015-målet om adgang til rent drikkevand er for eksempel i store træk opfyldt i dag. Men ser man nærmere på succesen, viser det sig, at det primært er i byerne, der er kommet bedre adgang til rent
vand.
På landet og i afsidesliggende egne, hvor de fattigste befolkningsgrupper, heriblandt oprindelige folk, typisk bor, er målet slet ikke nået.
Med andre ord er det fortsat de mest udsatte og marginaliserede grupper, der ikke har fået gavn af FN’s gode hensigter.
Måling på etnicitet
Danmark er kendt for at være fanebærer for menneskerettigheder og lighed. Også i forhold til oprindelige folk er Danmark sammen med Grønland spydspids.
I forbindelse med de nye udviklingsmål er Danmark, med stærk støtte fra det danske civilsamfund, gået i front for at sikre en menneskerettighedsbaseret tilgang og et øget fokus på ulighed for at rette op på 2015-målenes utilstrækkelighed.
Skal ulighed bekæmpes, er én af løsningerne at kræve statistik, der er baseret på bl.a. etnicitet, i samtlige mål.
Det vil sige, at man ikke bare måler på for eksempel, hvor mange mænd og kvinder der har fået adgang til vand, men på, hvilke mænd og kvinder, og hvor de kommer fra.
De fleste lande indsamler i dag ikke statistiske data baseret på etnicitet – ofte ud fra en ideologi om, at alle er ligeværdige statsborgere.
For oprindelige folk kan det være et misforstået hensyn, da statistisk usynlighed ofte hænger sammen med mangel på handling.
Resultatmåling på baggrund af etnicitet vil øge fokus på etnisk baseret ulighed og forhåbentlig føre til større politisk vilje til forandring.
Øget synlighed og fuld deltagelse i relevante processer er første skridt mod at styrke oprindelige folks rettigheder og livsvilkår.
Kan bidrage med unik viden
Oprindelige folk ønsker, at de nye udviklingsmål skal indeholde retten til jord og selvbestemmelse, kulturelt relevant uddannelse og sundhedsvæsen samt respekt for deres traditionelle viden og bidrag
til en bæredygtig udvikling.
IWGIA har sammen med oprindelige folk fulgt processen mod de nye udviklingsmål tæt og advokeret både nationalt og globalt for, at oprindelige folk ikke bliver yderligere marginaliseret eller usynliggjort, men kan sætte et synligt fingeraftryk på de nye mål.
Til trods for deres udsathed og fattigdom kan oprindelige folk bidrage til den nye udviklingsdagsorden med unik viden om biodiversitet og bæredygtig forvaltning af naturressourcer:
”Vi har formået at bevare mange af verdens eksisterende økosystemer. Det har vi kunnet, fordi vi har traditionel viden om naturen og en bæredygtig livsstil. Det er derfor kun logisk at sikre oprindelige folk fuld og effektiv deltagelse i post-2015 diskussionen,” som Vicky Tauli-Corpuz, FN’s specialrapportør for oprindelige folk, har udtrykt det.
Ikke ofre for udvikling
Nok kan det gavne at sætte oprindelige folk i bås, hvis man statistisk vil kunne se, om de får gavn af nye udviklingsmål.
Men de skal ikke sættes så meget i bås, at de kun bliver betragtet som sårbare grupper, og som ofre for udvikling.
De er blandt de fattigste mennesker på jorden, men de er også potentielle bidragydere til en bæredygtig fremtid.
Når Danmark, forhåbentlig fortsat og uanfægtet af regeringens farve, holder fanen højt for at sikre menneskerettigheder og bekæmpelse af ulighed i de nye udviklingsmål – og ikke mindst med Mogens Lykketoft ved roret som den kommende præsident for Generalforsamlingen i FN, der skal sætte kursen mod at få målene sikkert i havn – er det vigtigt at holde fast i, at det skal være en åben og inkluderende proces.
Kun sådan kan vi alle få en bæredygtig fremtid, der også er kulturelt mangfoldig og retfærdig.
Ida Peters Ginsborg er menneskerettighedsrådgiver med fokus på post-2015 og de nye udviklingsmål hos International Work Group for Indigenous Affairs / Den Internationale Arbejdsgruppe for Oprindelige Folk (IWGIA).
Denne kommentar har tidligere været bragt i Politiken.
